Iværksætteri har de seneste par år fået en ny dimension. Ud over at tjene penge, vil iværksættere gøre en forskel.
Det er en hårfin balance at do well og do good – at tjene penge og samtidig gøre noget godt for andre. Det er nemlig ikke en helt let forretningsmodel at få til at fungere, men flere og flere iværksættere giver sig i kast med det.
Det fortæller serieiværksætter Jonathan Løw.
”Det er især de yngre generationer. Da jeg startede som iværksætter, var der slet ikke et ord for det. Ville man gøre en forskel, gjorde man det i en hjælpeorganisation eller gennem frivilligt arbejde. Der var et skisma mellem at være en virksomhed og være en velgører. Det var utroværdigt at være begge dele,” fortæller han.
Socialøkonomisk iværksætteri og socialt iværksætteri
I dag kaldes det socialt iværksætteri. Et begreb, der ikke skal forveksles med socialøkonomisk iværksætteri. Jonathan Løw fortæller, at der hersker en del misforståelser mellem de to – når en virksomhed har som grundtanke, at skabe beskæftigelse for psykisk sårbare og tage lokalt ansvar, er der ifølge ham tale om socialøkonomi, mens socialt iværksætteri er meget bredere.
”Socialt iværksætteri minder meget mere om traditionelt iværksætteri, men man starter ikke ud med det formål at blive rig. Der er noget socialt værdiskabelse i forretningens kerne. Produktet tjener både nogle penge og hjælper nogle andre,” siger han.
En socialøkonomisk virksomhed er for eksempel café Kaffegal i Aarhus, som ansætter folk med psykiske lidelser, hvorimod virksomheden Little Sun, som er soldrevne opladere og legetøj til børn i ét, er socialt iværksætteri, forklarer Jonathan Løw.
”Men det er en krævende forretningsmodel, fordi man dels skal tænke på bundlinjen og dels den sociale værdiskabelse. Nøglen ligger i at tænke i at løse store problemer i verden såsom eksempelvis adgangen til elektricitet, solbårne energiformer, fattigdomsudfordringer etc., for så findes der også et stort potentielt marked derude,” siger han.
Som iværksætter kan man både tjene penge og hjælpe andre
Det har længe været helt almindeligt i USA og England, at man bygger en virksomhed op over at ville ændre et problem i verden eller at ens grundkoncept er fundraising. Men da Jonathan Løw startede virksomheden engodsag.dk tilbage i 2006, var der stadig en holdning til at man ikke kunne tillade sig at tjene penge på, at folk havde det skidt.
”Nu er holdningen mere, at det giver mening, at vil man være iværksætter, kan man også få dimensionen med om, at man godt kan mere end bare tjene penge,” siger han.
Et godt eksempel på det er ifølge Jonathan Løw det danske startup Charii. En platform, der gør det lettere for virksomheder at donere beløb til forskellige velgørende organisationer. De kalder sig selv for sociale iværksættere og altså ikke socialøkonomiske iværksættere.
Men der er brug for begge dele, siger Jonathan Løw. Det ene er ikke bedre end det andet, men skal vi i Danmark skabe virksomheder, der kan skaleres internationalt, skal man turde tage fat i nogle store problemer og inkorporere løsningen i sin forretningsmodel.
”Der skal lidt mere business ind i idealisme og lidt mere idealisme ind i business. Tit bliver der sat lighedstegn mellem filantropi og socialt iværksætteri, og det kan godt stoppe nogle tech-iværksættere. Der ligger en kommunikaitonsopgave i at få vendt, hvad socialt iværksætteri er, så flere kan se sig selv i det. Til gengæld er potentialet enormt, og vi oplever en stor stigning lige nu i investeringer i forhold til præcis sociale iværksættere. Det der også kaldes impact investments,” siger Jonathan Løw.
