Tech-Posten er dit startup-overblik. Vi ser på den forgangne uge og den kommende uges events og planer – og selvfølgelig er der også plads til pudsige indslag i form af noget af det tech, vi falder over i hverdagen. Velkommen til Tech-Posten, der denne uge har fokus på Slush.
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der denne uge har været Slush i Helsinki. Vi var med fra start til slut, på Founder Stage, Black Stage, i food court, til møder og til den sagsomspundne afterparty.
Over 15.000 entreprenører, VC’s, business angles, stiftere, iværksættere, mediefolk og investorer var samlet under ét tag i Helsinkis Messukeskus. Efter åbningsshowet, hvor den finske kulde blev blæst væk af ildkanoner og flammehav, gik Chris Sacca på scenen for at tale om investeringer, men kom også om både Trump, uddannelse og Nordens vaner og talent. Det kan I læse mere om her.
Fokus på angels, succeshistorier og fejl
Selvfølgelig var der både mulighed for at se og høre en masse succesfulde stiftere og iværksættere, samt møde en masse startups rundt mellem scenerne, hvor der var stillet boder op med alt inden for tech. Men der var også plads til at tale om fejl. Niklas Zennström, Daniel Ek og Ilkka Paananen diskuterede, hvordan man kan fejle sig til succes. Det kan du læse mere om her.
Og angel investorerne bag Nordic Makers gav deres bud på, hvorfor penge ikke bare er penge, og hvorfor angels stadig er vigtige. Læs deres key points her.
Slush i billeder
Fotos fra Slush Media af Jussi Ratilainen, Kai Kuusisto, Sami Heiskanen, Jussi Hellsten, og Samuli Pentti.
SLUSH i tal:
- 15,000 deltagere
- 1,700 startups
- 800 investorer
- 630 journalister
Kilde: Slush.org
Ugens andre spændende nyheder
Selvom der har været gang i den i Helsinki, har verden ikke stået stille. Mandag løb verdens første Red Seminar af stablen i Falconer Centeret, hvor Søren Kristensen, Jakob Jønck og Tommy Ahlers havde samlet en masse entreprenører til at tale om disruption og iværksætteri i den gode sags tjeneste. Alle billetindtægterne gik ubeskåret til Røde Kors, og ved dagens ende var der rundt regnet samlet en halv million danske kroner ind.
Læs også: 10 skarpe take aways fra GoRed Seminar
Denne uge har der også været uddeling af Gazelleprisen for Region Hovedstaden, Sjælland samt landskåringen. Queue-it med Camilla Ley Valentin i spidsen tog en vækstpris med hjem, og en udvikler af 3D-scannere til tandlæger, 3Shape Trios, blev Danmarks hurtigstvoksende virksomhed med en vækst på 6721 procent på fire år.
Læs også: Dansk gazelle-startup blåstemplet af Amazon – igen
Det nye startup SubHub fik en investering af Spar Nord, og onsdag nat lancerede Morten Strunge og teamet bag Winefamly deres platform, som satser på storstilet markedsføring og konkurrencedygtige priser.
Før mit hoved eksploderer af ugens indtryk, vil jeg ønske alle en rigtig god søndag!
God søndag!