Arkiver

Nyheder

23-årig kåret til Årets Iværksætter i Randers

Det er ganske imponerende, at den kun 23-årige Mathias Lundø Nielsen er blevet kåret som Årets iværksætter i Randers 2013. Mathias Lundø Nielsen er adm. direktør i modevirksomheden Hardcasa.dk, og derudover er han i gang med at tage en MBA på Henley University i London.

Ved Iværksætterfestivalen Bizz Up blev den unge Mathias Lundø Nielsen kåret til Årets Iværksætter i Randers 2013. På blot fire år har han skabt den succesfulde webshop Hardcasa.dk, der sælger modetøj til unge fyre. På trods af at virksomheden blev etableret under finanskrisen, har Mathias med det skarpe koncept og forretningsudvikling formået på ganske kort tid at skabe en succesfuld forretning med en tocifret millionomsætning. Men Mathias har flere bolde i luften.

Yngste MBA-studerende i Skandinavien
Ved siden af den krævende position som adm. direktør og grundlægger af Hardcasa ApS er Mathias MBA-studerende ved det anerkendte og prestigefyldte Henley University i London. Et studie, som den 23-årige iværksætter er den hidtil yngste i Skandinavien til at blive optaget på.
Trods sine mange bolde i luften deler Mathias gerne sine erfaringer med interesserede og spirende iværksættere. Som han selv udtrykker det:

”Jeg er meget glad for den anerkendelse af mit arbejde, som iværksætterprisen er et udtryk for.  Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre iværksættere – give dem mod på at starte selv – og jeg deler gerne ud af mine erfaringer som iværksætter”.

Hos Trendsonline.dk synes vi det er meget inspirerende, at en ung fyr som Mathias Lundø Nielsen har opnået så meget i en alder af 23 år. Vi ønsker ham held og lykke fremover!

1 kommentar

Skriv et svar