Arkiver

DebatEventsNyheder

Silicon Valley ikon i Danmark: “Iværksætterne skal redde verden”

En af verdens førende tænkere inden for teknologi, Vivek Wadhwa, gæstede i sidste uge Danmark i forbindelse med kapitalforvalteren SKAGEN Fondenes Nytårskonference. Her gav den indisk/amerikanske akademiker og iværksætter et åbenhjertigt foredrag om hvorfor det er iværksætteriet der kan og skal redde verden. Af Tina Søndergaard

Vivek Wadhwa, som i 2013 var at finde på Time Magazine’s liste over de 40 mest indflydelsesrige tænkere inden for teknologi, er overbevist om at der kan findes en innovativ teknologisk løsning på alle de problemer der truer verdensbefolkningen i det 21. århundrede. Men Danmark halter bagud i regnskabet.

Innovation arbejder uden om regeringer

Selvom verdens regeringer på internationalt plan arbejder for at finde løsninger på verdens problemer lige fra klimaforandringer til fattigdom og krig, så er det en langsommelig proces. Og mens verdens ledere prøver at komme frem til kompromiser, så stormer den teknologiske udvikling lige forbi.

Alt, fra gadgets der renser forurenet vand, over droner der leverer varer til software, som kan erstatte beskadiget DNA i menneskekroppen, er allerede opfundet og er ved at vinde indpas i vores hverdag. Derfor tror Vivek Wadhwa ikke på, at det er verdens regeringer, der kommer til at løse verdens problemer.

“Jeg har intet håb for regeringerne,” siger Vivek Wadhwa: “Sådan som jeg ser det, er det os selv, der skal samles og handle.”

Vivek Wadhwa er til gengæld ikke i tvivl om, at alle de udfordringer, verden står overfor, kan og vil blive løst af innovationen.

Læs også: #CPHFTW har 1 års jubilæum

Teknologisk udvikling kan ikke stoppes med lovgivning

For på de områder hvor politiske løsninger møder barrierer for handling har innovationen den iboende egenskab at den ikke lader sig stoppe af bagstræberiske politikere, mener Vivek Wadhwa.

“De kan ikke blokere det, ligesom de ikke kan blokere pornografi og hade-grupper på de sociale medier,” siger Vivek Wadhwa.

Han nævner Kina som eksempel på et land der har prøvet at begrænse de sociale mediers indflydelse hos befolkningen. På trods af en stram lovgivning på området er det ikke lykkedes for Kina at få fuld kontrol over folkets brug af de sociale medier. Viviek Wadhwa forklarer dette med at innovation og iværksætteri vokser eksponentielt, mens lovgivningen kun kan arbejde lineært. Derfor vil lovgivningen aldrig kunne indhente innovationen.

SKAGENnyc3

Danmark har ikke indfriet sit potentiale for originale ideer…

SKAGEN havde i år også inviteret en række repræsentanter fra det danske iværksættermiljø til at deltage i konferencen.

”SKAGEN Fondene har også en ambition om at blive mere kendt i iværksættermiljøet, og håber at vi med denne konference blandt andet kan være med til at endnu flere succesrige iværksættere bliver bekendt med SKAGEN Fondene og vores tilbud,” udtaler Thomas Lund, Formuerådgiver hos SKAGEN Fondene.

En af de danske iværksættere, som var indbudt til SKAGEN Fondenes konference forelæsning, var Steffen W. Frølund, stifter af det succesfulde startup Bownty. Han nikker genkendende til Wadhwas ideer. Han mener dog at Danmark kan være en langt større bidragyder til den innovationsdrevne udvikling end vi er for øjeblikket.

“Det ligner lidt en tendens, at danske iværksættere er meget dygtige til at tage eksisterende koncepter til sig. Altså det som Bownty_SFiværksætter og investor Peter Thiel kalder 1-n innovation, som kun tilfører mere af noget, vi allerede har. Der mangler måske lidt mere 0-1 innovation – altså original innovation,” siger Steffen W. Frølund.

Vivek Wadhwa forklarer dette med at lande, som Danmark ikke oplever den samme form for nødvendighed for innovation, som man gør i lande, hvor fattigdom og klimaforandringer præger hverdagen. Der er ikke den samme indlysende motivation for revolutionerende innovation.

“Vi har alt for meget regulering designet til at passe på status quo: taxi-lovgivningen udelukker nye apps, digitale betalingsmidler holdes nede, at sælge innovation til det offentlige er håbløst besværligt, og så videre,” tilføjer  Steffen W. Frølund, og fortsætter:

“Heldigvis vokser teknologierne bare, der hvor den kan og må. Det er desværre bare nogle andre mere frie geografier, som profiterer på det.”

Læs også: Markedsledende Bownty udvider forretningen

…Men vi er på rette vej

Christian Lund, CEO for den digitale iværksættervirksomhed Templafy, som har stor succes i udlandet, deltog også ved konferencen og har et lidt andet syn på Danmarks bidrag til innovations-revolutionen:

Christian Lund“Hvis du havde spurgt mig for 3 år siden, om det danske iværksættermiljø ville være klar til revolutioner af det omfang, som Vivek Wadhwa beskriver, ville jeg have svaret, at man skulle sigte ca. 9 tidszoner mod vest for at komme med på det tog. Men jeg synes faktisk, at vi oplever vores egen mini-revolution i Danmark for tiden,” siger Christian Lund.

Han refererer til den store vækst primært inden for digitalt iværksætteri som Danmark har oplevet de sidste par år. Branchen har organiseret sig efter samme model som Silicon Valley og kommunikerer internt via initiativet – #cphftw. Der har også været et boom i antallet af kontorfællesskaber, tilpasset branchen. Blandt andet åbner det hidtil største af slagsen Rainmaking Loft på Islands Brygge til marts.

Takket være globaliseringen er både det visionære og det forretningsmæssige talent tilgængeligt for danske iværksættervirksomheder, på en måde det ikke har været før. De digitale iværksættervirksomheder, som danske medier begynder at få øjnene op for, og kalde ved navn; startups, er karakteristeret ved at være født globale.

Teknologien som Vivek Wadhwa præsenterede til konferencen, for en sal fyldt med folk fra Danmarks finansielle sektor er netop dét der kan accelerere Danmarks muligheder for at følge med på en global skala.

“Jeg er sikker på, at vi har og vil fortsætte med at forbedre vores evne til at udtænke og udvikle revolutionerende produkter og koncepter, som imødegår den voldsomme udvikling, vi ser i disse år. Men vi er et lille land, og vi får enorm stor brug for omverdenen både investeringsmæssigt, distributionsmæssigt og kundemæssigt, hvis vi skal forvandle gode produkter til globale successer,” siger Christian Lund.

Læs også: Ambitiøse Templafy klar til at skalere

Er innovation en interessant investering?

Som Christian Lund nævner er en af forudsætningerne for et blomstrende iværksætteri at investorerne også kan se fordelen i at sende penge efter projekterne. Formuerådgiver Thomas Lund fra SKAGEN Fondenes kontor på Kgs. Nytorv deltog også i konferencen og hans vinkel på Vivek Wadhwas præsentation er naturligvis mere fokuseret på hvilke overvejelser man som  investor bør gøre sig.

”Selskaber, som forandrer verden, skaber ikke nødvendigvis værdi til aktionærerne. Det glemmer mange konstant. Resultatet bliver, at populære børsnoterede selskaber ofte får alt for høje værdifastsættelser. Men historien er også rig på selskaber, som blev udslettet, fordi de ikke udnyttede deres teknologiske muligheder. Både Kodak, Blockbuster og Nokia er gode eksempler på dette,” forklarer Thomas Lund.

Han udelukker dog ikke, at den etablerede finansverden kan være med til at støtte innovations-revolutionen, hvis den rigtige iværksætter skulle vise sig:

Vi investerer dog også i banebrydende selskaber i vores aktieporteføljer, – hvis prisen er rigtig. I øjeblikket er vi eksempelvis investeret i børsnoterede virksomheder som svenske Kinnevik med Zalando i deres portefølje, virksomhedsopdrætteren Rocket Internet og sydafrikanske Naspers med virksomhed inden for medier og e-handel,” fortæller Thomas Lund.

SKAGENnyc2

2 kommentarer

Skriv et svar