Den 37-årige iværksætter, Jon Schäffer, er CCO for den sociale kalender CirCal, som sidste år fik tildelt en stor sum investor-millioner. Derudover har Jon haft ansvaret for forretningsudvikling i den danske succecfulde techstartup Issuu.com, hvor han har været med til at gøre konceptet til en af verdens største online publiceringskanaler med over 52 millioner læsere om måneden og over 4,3 milliarder sidevisninger.
De imponerende besøgstal placerer Issuu.com blandt de 100 mest læste websites i USA. Det betyder også, at der er mange der godt vil lege med. Google valgte fx at indgå i officielt partnerskab, hvor de hjalp med at promovere Issuu i deres markedsføringsmateriale, da Google lancerede Android Market via Google’s Nexus One. Det medførte at Issuu dernæst blev installeret på over 125,000 Android mobiler.
Jon Schäffer var en del af Issuu i tre år, hvor han arbejde sammen med det talentfulde team som bl.a. omfatter CEO Michael Hansen (serieiværksætter) og bestyrelsesmedlem Henrik Werdelin (Sunstone Capital Rådgiver) m.fl. Jon Schäffer stoppede i Issuu i 2011, men han er stadig tilknyttet som medejer. Så mon ikke muligheden for en klækkelig gevinst er til stede ved en exit. Hvis man skeler til en af Issuu’s ligeværdige konkurrenter Slideshare.net, så blev den solgt for 119 millioner dollar til LinkedIn i år.
I 2011 skulle der ske noget nyt for Jon Schäeffer, så da muligheden bød sig for at blive CCO for den nye startup CirCal slog han til. Han håber at kunne skalere og internationalisere CirCal ligesom det lykkedes med Issuu.
I dette podcast-interview taler vores Trendsonline.dk-redaktør i København, Nicolai Danmark Johannesen (@nicolaij), med Jon Schäeffer (@JonSchaffer) om forretningsudvikling, eksekvering og tendenser.
Hør bl.a.:
– Hvilke tre vigtige faktorer, der gjorde at Issuu fik succes og internationalt gennembrud
– Hvorfor Apple i 2010 afviste Issuu’s iPhone app for dernæst at selv at lancere Newsstand, som mindede meget om Issuu’s app i udseende og koncept
– Hvordan Issuu formåede at udvikle deres freemium til en monetization model
– Hvordan Jon vil gentage successen med den nye startup CirCal
– Hvad investeringsaftalen, som CirCal har indgået med NorthZone Ventures og Vækstfonden indeholder
– Hvordan en gratis social kalender-app, som CirCal, skal tjene penge
– Hvilke tre spændende danske techstartups, som Jon spår en god fremtid.
Rigtig god fornøjelse med dette podcast
1 kommentar