Arkiver

HardwareNyheder

Airtame vil funde deres trådløse HDMI stik gennem Kickstarter

Crowdfundings-platformen, Kickstarter og andre lign. tjenester bl.a. den danske Booomerang, er efterhånden en populær made at få customer validation og funding til et produkt på, hvis altså man kommer igennem nåleøjet.

Airtame er et københavnsk startup der vil ændre den måde vi overfører skærmindhold til et tv på. De har lavet en “dongle” der kan sættes i enhver skærm der har en HDMI port og herefter skyde billedet fra Mac’en eller PC’en op på skærmen.

“Udgangspunktet, for to år siden var at vores tekniske stifter, Attila, gerne ville kunne spille de samme spil på hans (langsomme) netbook, som han kunne på hans noget kraftigere workstation. Dette ville han løse ved at vise hans workstation’s skærm på hans netbook – trådløst.”, siger Jonas Gyalokay der er en af cofounderne bag Airtame.

“Han gik i gang med at udvikle sin egen protokol, kode systemet og samle et team omkring sig.”

Airtame fandt hurtigt ud af, at dét at kunne vise sin computer skærm et andet sted – trådløst – havde meget større potentiale i en anden kontekst.
Nuværende løsninger udelukker enten konkurrenter, mangler features, eller virker kun med de nyeste computere.

“Vi vil vise hvilket som helst indhold, fra hvilken som helst computer, på hvilken som helst skærm – trådløst. Kort sagt – vi vil lave et trådløst HDMI-kabel – det er vores vision”, udtaler Jonas til Trendsonline.dk

Group_picture

Pebbles rekord står for fald
Airtame er en HDMI-dongle man indsætter i sit TV, projektor eller eksterne skærm, der muliggør at man trådløst kan vise sin computer’s skærm oppe på TV’et. Det virker med bade Mac, Windows og Linux computere. De ser Kickstarter som det helt rigtige sted for deres produkt og går selvføligelig efter at slå Pebble’s nuværende fundings-rekord.

“Kickstarter er en god måde at verificere om ens produkt er efterspurgt, eller om det kun er os, der slet ikke kan få armene ned. God feedback er derfor essentielt i forbindelse med kampagnen. Ligeledes vil vi gerne bruge Kickstarter til at få skabt et stærkt community omkring vores produkt. Vores mål for kampagnen er 200.000 dollars”

Den største udfordring har været – og er – hvordan de skal præsentere produktet for brugerne. De vil gerne lave løsningen så den bliver mindst mulig tech-savy, så de rammer så mange forbrugere som overhovedet muligt.

“Vi mener, at denne løsning skal være endnu nemmere at bruge end et almindeligt HDMI-kabel. Derudover er der mange muligheder i den software vi pt. har – mange flere end dem vi tilbyder i første version. Så afgrænsningen har været meget udfordrende.”, siger Jonas og fortsætter

“Vi har været gode til at holde alt op til konstant diskussion og hele tiden overveje og begrunde, hvorfor selv små ting er med.”

Der er flere features på tegnebrættet og nogle af disse kommer man til at se indenfor de næste seks måneder, der bliver meget hektiske hvis det går som Airtame håber.

“Vi er sikre på at de næste seks måneder bliver travle, spændende og fulde af muligheder. Det afhænger selvfølgelig meget af hvordan Kickstarter kampagnen går. Alt andet lige, så vil vi sørge for at Airtame kommer ud i folks hænder så hurtigt som muligt.”, siger Jonas Gyalokay afslutningsvis til Trendsonline.dk

[youtube width=”600″ height=”400″ video_id=”nScmoQEikc0″]

5 kommentarer

Skriv et svar