Arkiver

Nyheder

iZettle gør kortbetaling billigere

Svenske iZettle, som Trendsonline.dk tidligere har skrevet om gør comeback i Danmark og lancerer nu en ny Chip & PIN-læser og ny prismodel, der skal gøre det lettere og billigere for små virksomheder og andre iværksættere at benytte kortbetalinger.

Det svenske mobilbetalingsfirma iZettle har annonceret en ny Chip & PIN-læser, der modtager alle de største kort inklusive Visa og MasterCard, samt en smartere prismodel. Samtidig går iZettle sammen med Eplehuset, deres første danske forhandler af Chip & PIN-læseren, om at tilbyde iZettles løsninger til endnu flere små virksomheder og iværksættere i Danmark.

“Vi er meget stolte af at være iZettles første forhandler på det danske marked. Sammen med iZettle kan vi nu tilbyde en one-stop-butik, som har alt, man behøver for at kunne tage imod betaling og vokse sin forretning større,” udtaler Morten Stefansen, salgschef hos Eplehuset i Danmark.

Billigere, jo mere du bruger iZettle
iZettles Chip & PIN-læser opretter trådløst forbindelse til en smartphone eller tablet via Bluetooth og modtager en række udbredte kreditkort og samtidig reducerer den nye prismodel automatisk transaktionsgebyret, i takt med at antallet af salg stiger.

Jo flere salg man har via iZettle, des lavere bliver transaktionsgebyret – fra et standardgebyr på 2,75 % og helt ned til 1,50 %. Det reducerede gebyr gælder alle kort, og raten udregnes automatisk af iZettle, som udbetaler besparelsen til brugeren ved udgangen af hver måned.

“Vi er allerede kommet langt i vores mål om at gøre kortbetaling tilgængelig for alle. Markedet for mobilbetaling er modnet, siden vi første gang introducerede vores service i Danmark i 2012. Og ved at introducere en Chip & PIN-læser, en smartere prismodel og vores første samarbejde med en dansk forhandler er vi nu i stand til at nå ud til flere små virksomheder, samtidig med at vi udvikler vores service til vores eksisterende brugere,” siger Sverker Ingre, nordisk chef hos iZettle.

Du kan læse mere om Chip og PIN-læseren, og hvordan du får fat i den her.

Skriv et svar