Med en dansk iværksætter i SV: Afhængig af deleøkonomi

DenmarkBridge Silicon Valley Trendsonline

I slutningen af marts rejste Fazli til USA for at tilbringe tre måneder i San Franciscos iværksætter-kedel – Silicon Valley. Han giver dig sit bud på, hvad der sker “over there” og skrive om de oplevelser, erfaringer og ikke mindst udfordringer, som iværksætterlivet i Silicon Valley byder på. Her kan du læse Fazlis første brev hjem.

Det allerførste man lægger mærke til blandt befolkningen i Palo Alto og generelt i SF Bay Area er trangen til at prøve noget nyt. At sidde i en fremmeds bil og få en køretur er en del af livet her. Her er en Lyft en bilist, der ankommer med den velkendte lyserøde moustache.

En af årsagerne til, at jeg er i Palo Alto og Bay Area (Silicon Valley), er for at få inspiration og lære nye ting. Der er nemlig så meget at lære om her – men en af de ting, som har forbløffet mig allermest, er den voksende deleøkonomi.
Fazli
Samkørsel, transport, biludlejning, boligudlejning og endda udlejning af cykler er nogle af de områder, hvor deleøkonomien blomstrer i Silicon Valley.

Jeg vil sætte fokus på samkørsel, hvis jeg skulle fremvise en af de største succeshistorier inden for deleøkonomi heromkring. Virksomhederne Lyft og Uber har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at benytte deleøkonomi som forretningsmodel. De er selvfølgelig godt hjulpet på vej af alle de early adopters, som bor i Silicon Valley. Det er også disse tjenester, jeg har benyttet mig mest af, når jeg skulle fra A til B. Jeg har kun kørt i Taxa én gang – fra lufthavnen til stedet, hvor jeg bor.

Et ‘Lyft’ med hele pakken
Trafikken har flere lyserøde moustacher og glødende U’er, end gule biler. Som forbruger er det ofte billigere og meget nemmere, at få fat i en Lyft eller Uber, end det er at hoppe i en taxa. Samtidig er oplevelsen meget anderledes. At tage en Lyft er ligesom at ringe til en ven, som har lyst til at køre dig, der hvor du vil hen. Du får chips, vand og juice under køreturen, så det føles slet ikke som om, at du har betalt når du stiger ud. Men beløbet bliver jo selvfølgelig hævet automatisk fra dit kreditkort, når turen er slut.
fazli-deleøkonomi1
Jeg kunne blive ved med at fremhæve de ting, som især Lyft og Uber gør rigtigt, og som danske iværksættere og startups kunne bruge, men inden da vil jeg runde et tungt og vigtigt emne. Nu skal det nemlig handle om reguleringer og eksisterende lovgivninger.

Lovgivning kan spænde ben for deleøkonomi
For at lære mere om deleøkonomi i Silicon Valley, var jeg blandt andet tilskuer ved en paneldebat om netop dette emne. Specifikt handlede det om, hvordan regler og lovgivninger, kan sætte en stopper for deleøkonomi, og hvad startups kan gøre ved det. Panelet bestod af iværksættere fra forskellige startups, der baserer deres forretningsmodel på deleøkonomi – blandt andet samkørsel, transport og biludlejning. En repræsentant fra Nasdaq var også til stede – et symbol på, at deleøkonomi og fremtiden inden for dette tages seriøst fra de finansielle institutioner.

Hvad handlede balladen så om? Jo, det var en bekymring for, hvad der vil ske med taxa-industrien, hvis alle frit kan køre passagerer rundt i byen. Hvad med industrien for billeje? For slet ikke at nævne hoteller og hostels, som er pressede af Airbnb og mennesker, der lejer deres egen bolig ud?

Startups undtaget for gebyrer og afgifter
Jo mere disse virksomheder vokser, des færre afgifter og skat får regeringen fra disse industrier. Eksempelvis er taxaer og hoteller pålagt en masse gebyrer og afgifter, men startups som Lyft, Uber og Airbnb er undtaget – hvordan løses disse problemer? Airbnb offentliggjorde dog dagen før paneldebatten, at de nu i visse byer vil samle hotelafgifter fra gæsterne. Men det betyder en dyrere regning til gæsterne, som benytter Airbnb og måske færre bookinger til dem, som lejer deres bolig ud?

Det kan lyde som skruen uden ende, men en repræsentant fra foreningen for deleøkonomi-startups i Silicon Valley forsikrede os, der var til stede, om, at store dele af økonomien i fremtiden ville blive baseret på deleøkonomi. Det er jeg fuldstændig enig i, og det var repræsentanterne fra de forskellige startups også – nogle af dem gik proaktivt ind i debatten og tog kontakt til myndighederne om disse udfordringer, mens andre udvidede og ventede på, at myndighederne tog kontakt.

Fazli-deleøkonomi2

I Danmark er det mig bekendt ikke lovligt, at lege taxachaffør med sin egen bil – men hvad hvis man gerne vil lave samkørsel på den måde? Så der er åbenlyst udfordringer, som skal klares politisk, før startups kan sprede deleøkonomien ud på en bred vifte af områder og industrier.

Som jeg sagde før, er det et tungt men vigtigt emne. Især deleøkonomi-startups bør i høj grad være opmærksomme på udfordringerne, dog ser fremtiden heldigvis lys ud. Men som lovet, vil jeg nu dele nogle af de gode råd, som jeg især har fået ud af at undersøge virksomheden Lyft og Uber.

Deleøkonomi virker bedst, når alle er glade
Hvis du skal trykke på en knap med din smartphone og køres af en fremmed person i denne persons bil, så skal du allerførst føle dig tryg. Det skal den person, der kører bilen også. Tilliden til deleøkonomi skal være konstant til stede, og alle skal være glade.

Hvordan løser Lyft og Uber dette problem? Blandt andet ved at holde en stram politik om hvem, der kan køre på deres netværk. Bilerne skal være nye, bilisterne får tjekket deres baggrund og et gennemsyret bedømmelsessystem sikrer kvalitet og tillid. Falder en Lyft eller en Uber bilist under en bedømmelse på 4,8 ud af 5 stjerner, skal de seriøst prøve at forbedre dem selv, hvis de ikke vil blive smidt ud af systemet. Hårde krav, men kvaliteten kan mærkes. Som jeg nævnte før har jeg oplevet at blive tilbudt juice, vand og chips, når jeg eksempelvis har brugt Lyft.

Samtidig, hvis en passager bedømmer en bilist dårligt, er kundeservicen fra disse startups hurtige. Jeg gav en Uber bilist 3 stjerner ud af 5 for en utilfredsstillende kørsel, og få timer efter fik jeg en mail fra Uber. De havde undersøgt min tur, snakket med bilisten og forsikrede mig om, at det ikke ville ske igen med samme bilist. Dét er feedback og kundeservice for alle pengene.

Men et sytem, hvor bilisterne bliver overvåget konstant, er ikke et system, der gør alle glade. Især ikke, når bilisten også er en helt almindelig person med sin egen bil, der fragter andre rundt. Derfor kan bilisterne bedømme deres passagerer, og hvis passagererne har en dårlig bedømmelse, så ryger de ud af systemet. På denne måde sikrer man, at kun de bedste billister og de bedste passagerer er tilbage – smart!

Jeg håber, I nød at læse med om mine oplevelser og erfaringer med deleøkonomi i Silicon Valley – tilføj mig på Facebook eller følg mig på Twitter, hvis du har spørgsmål, kommentarer og ris/ros. Læs mere fra mit liv i Silicon Valley, når jeg vender tilbage på Trendsonline.dk om nogle uger.

Du kan læse Fazlis første artikel her.

Skrevet af
Top