Nyt byttesite, der hjælper folk med at bytte ting, de ikke længere bruger, til ting, de lige står og mangler, har siden launch i slutningen af februar haft massiv tilgang i brugere og besøgende. Alle vil bytte sig til nyt.
Dytbyt.dk er et nyt dansk startup, der med sin bytte-tjeneste bevæger sig inden for det hotte emne ”deleøkonomi”. Det er efterhånden et par år siden at vi begyndte at tale om en “sharing economy”, der blev manifesteret af startups, der forbinder almindelige mennesker peer-2-peer og lader dem dele eller bytte services. Skoleeksemplet er tyske AirBnB og herhjemme er det blandt andre lift- og bil-delingstjenesterne Gomore, der faciliterer 1000 lift hver dag, og Minbildinbil, der med en privat biludlejningstjeneste har sat sig for at ændre danskernes bilvaner.
Nu er en ny dele-tjeneste Dytbyt.dk, der lader folk bytte ting med hinanden kommet på banen – og det er hurtigt blevet ret populært.
Alle vil forvandle støv til guld
De fleste har nok nogle ting et sted, der bare står og samler støv. Det vidner den første måned af sitets levetid også om. Her havde Dytbyt.dk intet mindre end 300.000 sidevisninger.
“Det, der samler støv hos dig, kan være guld værd for en anden. Det kan man så sælge på loppemarkeder og andre ‘brugtbørser’, men på Dytbyt.dk synes vi, det er smartere og sjovere at bytte,” fortæller Kasper Rønnow, der er co-founder af Dytbyt.dk.
Siden launch i slutningen af februar har de fået mere end 3000 aktive brugere og 1500 annoncer på ting, der bare venter på at blive byttet væk. Dytbyt.dk har i dag mellem 300 og 600 besøgende hver dag.
Byt DVD’er til en ny bil
Populære danske og amerikanske TV-shows vidner om en decideret bytte-trend. Kasper Rønnow forklarer, at folk ikke altid bytter, bare fordi de mangler noget.
“Det er sjovt at bytte! De fleste byttehandler opstår impulsivt ved at surfe rundt på sitet og se, hvad de andre brugere har af ting for derefter at sende en bytteanmodning og finde ud af, om man kan gøre en god byttehandel med hinanden. Det er sjovt at se, hvad man kan få ud af de ting, man ikke bruger længere. Der går helt sport i det,” siger Kasper Rønnow.
Derfor er Dytbyt.dk udviklet på en måde, der gør det så let som overhovedet muligt at bytte:
“Har man f.eks. oprettet 2 annoncer; en sofa og en lampe. Og ønsker du en havetraktor, jamen så kan man tilbyde sine egne annoncer i bytte ved at sende en bytteanmodning. Dette gør, at det både er nemt, men også sjovt at se, hvilke ting man kan bytte sig frem til. Og vores brugere elsker det,” fortæller Kasper Rønnow.
Vi deler mere og mere
Tendensen er, at vi deler mere og mere. Tilbage i januar skrev vi på Trendsonline.dk, hvordan danskere er gode til at dele, og forleden skrev vi om et forskningsprojekt på IT-Universitet, der skal undersøge, hvordan seniorer kan dele menneskelige ressourcer.
Der er i øjeblikket meget fokus på deleøkonomi og dets konsekvenser for lovgivningen og det eksisterende marked – og ikke kun af den positive slags. I flere tilfælde ser vi, at startups, der bevæger sig inden for det deleøkonomiske område rusker op i traditionelle markedstankegange og skubber til den gældende lovgivning.
I denne uge skrev vi på Trendsonline.dk om årsagen til, at Dinnersurfer, som giver private muligheden for at sælge ud af den mad, de har til overs, måtte lukke ned for tjenesten, fordi der var tvivl om, hvorvidt hjemmekokkene holdt sig inden for bagatelgrænsen og den gældende fødevarelovgivning. De opfordrer til dialog med myndighederne og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor privatpersoner ikke må dele mere end 10 retter om året, som bagatelgrænsen siger.
I andre lande ser man store protester mod deleøkonomiske tjenester fra det eksisterende marked. I London, Berlin, Paris og Madrid har protester mod mobil-app’en Ubers tjeneste udmøntet sig i gade-uroligheder, hvor utilfredse Taxa-chauffører protesterer mod Uber, som giver alle privatpersoner muligheden for at starte deres egen taxatjeneste – udenom den gældende lovgivning.
På trods af den modstand mod deleøkonomi, man ser i andre lande, har tendensen bedre vilkår herhjemme, da Justitsministeriet, som vi skrev om for en måned siden, har blåstemplet deleøkonomien.
