Følg med Apiosoft tre dage til Web Summit i Dublin

Vi ankom i går aftes til Dublin og fik ordnet check-in og vores sult. Vi fik også lige en enkelt pint og gik til køjs med gode forventninger til vores første Web Summit. Sådan starter fortællingen fra Apiosoft teamet og deres tre dage til Web Summit i Dublin. Af Pia Ella Elmegård.

Den første melding fra Niklas Joensen, Project Coordinator ved den danske softwarevirksomhed Apiosoft, er fuld af entusiasme og udråbstegn på trods af dårlig wi-fi.

“Hermed en opdatering fra Summit! :-) Udover nedenstående beskrivelse vedhæfter jeg nogle billeder som i er velkomne til at bruge. Jeg har en del billeder og videoklip, men jeg mangler noget ordentligt wi-fi så jeg kan uploade dem! Det lyder åndsvagt, men der er ekstremt dårlig wi-fi såvel på Web Summit som på vores hotel. Så måske kommer der først billeder og video, når vi kommer hjem til DK igen.”

2014-11-03 19.04.03Vi giver ordet videre til Niklas Joensen, der fortæller deres historie om, hvad Web Summit var for Apiosoft, og giver et indblik ind i, hvad du kan forvente, hvis du tager afsted næste år.

Læs også: DTU og Innovationsfonden satser på Apiosoft.

Dag 1: Forventningens glæde er stor

Vi ankom til Web Summit og blev fra start af overvældet af de mange mennesker, der allerede var ankommet til eventet. Vi skyndte os at blive registreret, hvilket gik overraskende nemt, selvom der var tonsvis af mennesker. Efter registreringen var det bare i gang med at komme rundt, kigge os omkring og blive klogere på selve eventet. Selvom man er klar over på forhånd, at det var et stort arrangement, så er det alligevel en stor mundfuld. Der er mennesker i hobevis!

Selvom man er klar over på forhånd, at det var et stort arrangement, så er det alligevel en stor mundfuld. Der er mennesker i hobevis! tweet

Vi havde efter lidt tid tjekket en masse forskellige stande ud, og vi var blevet lidt klogere på opbygningen af eventet og vores muligheder for at netværke. Vi endte op med at snakke med en ret spændende amerikansk investor, mens vi spiste frokost, der syntes vores produkt var meget spændende. Vi udvekslede visitkort og han fik også en forretningsplan med på vejen. God start for Apiosoft!

Apiosoft_drawVi brugte resten af dagen på at kigge lidt mere rundt, netværke endnu mere og generelt blive inspireret af de mange indtryk. Vi mødte et par af de danske deltagere, der stod i deres boder.

Både Famly og Airtame syntes det var spændende at deltage i Web Summit. De så ud til at klare sig fint, men så også lidt trætte ud efter en lang dag.

Efter god dag tog vi tilbage på hotellet for at lade lidt op. Om et par timer starter dagens anden runde, måske den bedste del: Night Summit. Der skal drikkes Guinness og snakkes med spændende mennesker. Måske dukker en spændende mulighed op. Uanset hvad, bliver det i hvert fald både sjovt og spændende.

Læs også om den bragende brugersucces Famly.

Dag 2: En dag med jagt og en aften med Markedsmodningsfonden

Så kom dagen hvor vi skulle stå i vores stand og møde en masse spændende mennesker og pitche vores produkt. Efter dag 1 var forventningerne måske ikke så høje, som da vi forlod DK, men vi var ved godt mod.

Vi erfarede i løbet af dagen, at vi var placeret det helt forkerte sted på konferencen. Vi stod i Big Data området, hvor mange tilbød analyser af forbrugerdata. Ikke nært beslægtet med Apiosoft, som tilbyder optimeringssoftware til ingeniører og andet godtfolk, der gerne vil designe suveræne industrielle produkter på kort tid.

DI ITEK – påvirk fremtiden big data-løsninger gennem og få hjælp til international skalerbarhed.

Vi erfarede gennem dagen også, at der var meget få der søgte efter et produkt som vores. Vi delte os derfor op. 1 passede standen og vi andre begyndte at roame konferencen for at finde potentielle samarbejdspartnere. Det gik hurtigt op for os, at Web Summit måske bare ikke var den rigtige konference for os.

Stort set alle virksomheder havde lavet en app eller tilbød en online baseret service platform. Måske var det derfor meget naturligt at de fleste deltagere på konferencen havde interesse heri. Vi mødte dog alligevel en række spændende investorer og virksomheder, som vi fortsætter dialogen med efter Web Summit.

Man kan måske sige at tiøren faldt for os i dag. Web Summit var ikke konferencen for Apiosoft. Web Summit er dog ret oplagt, hvis du har en virksomhed, hvor fokus overvejende er på brug af software til at analysere på viden, skabe netværk eller lignende. Du skal dog være beredt på, at der er mange andre, der har en virksomhed der ligner din til forveksling.

  • Vær derfor meget skarp på hvorfor dit produkt er bedre og hvad der adskiller jer fra andre.
  • Og vær meget klar over på forhånd hvad du forventer at få ud af en konference som Web Summit.
  • Der er mange muligheder, næsten for mange.

Web Summit er en kæmpe konference, så hav fokus og vær klar på hvad dit formål med Web Summit er.

Man kan måske sige at tiøren faldt i dag for os. Web Summit var ikke konferencen for Apiosoft. tweet

Vi var blevet inviteret ud på en enkelt pint af Markedsmodningsfonden om aftenen. Der kom en masse danske iværksættere og startups og der var god stemning. Markedsmodningsfonden havde taget initiativ til arrangementet, da de gerne ville gøre opmærksom på sig selv, som værende en ren iværksætter-støttefond. Vi talte lidt med dem om de muligheder der var for støtte til udvikling af vores software. Det lød spændende og er helt klart noget vi vil kigge på når vi kommer hjem. Resten af aftenen hyggede vi os bare.

Vi mødte folk fra Plan Penny, Bellmetric og Canvas Planner. Gode mennesker der hver især, var i gang med spændende startups. Fedt initiativ fra Markedsmodningsfonden!

2014-11-05 08.57.33Dag 3: Web Summit har vokset sig ud af intime networking muligheder

På den sidste Summit dag havde vi egentlig kun et formål: at tjekke alle de nye stande ud, for at se om vi kunne finde nogle spændende samarbejdspartnere. Web Summit fungerer sådan, at stort set alle standende bliver skiftet hver dag. Der er altså rig mulighed for, at finde nogle nye at snakke med hver dag.

Efter at have kigget os omkring i et stykke tid gik vi til frokost. Under frokosten faldt vi i snak med et par andre iværksættere. Der var enighed om, at Web Summit nok er blevet for stort, og at det er blevet for svært at netværke. På en måde var vi glade for at opdage, at det ikke kun var os der havde den opfattelse.

Det har været spændende at deltage, men vi har savnet mulighed for reel kontakt til partnere og potentielle investorere. Der er masser af stande, hvor virksomheder hurtigt kan pitche deres produkt. Men der mangler rum til at snakke ordentligt sammen og møde de helt rigtige.

På vejen hjem mødte vi dog den helt rigtige virksomhed. Vi talte lidt med dem om hvordan vi kunne finde fælles fodslag med vores produkter. Så vi fik alligevel endnu en god kontakt med hjem.

Plusser og minusser ved Web Summit

+ Spændende for folk med apps og/eller online service platforme
+ Spændende taler og masser af inspiration
+ Kaffe og frokost inkluderet i prisen!

– Exceptionelt dårligt wi-fi, til stor gene for næsten alle deltagere
– Alt for mange ligegyldige mails fra arrangørerne op til konferencen
– Alt for lidt relevant information vedrørende konferencens struktur
– Mange kommunikationsmæssige fejl fra Web Summit, både før og under konferencen
– Svært at komme i kontakt med de helt rette virksomheder og/eller investorer
– Alt for mange mennesker på alt for lidt plads
– Svært at netværke og tæt på ingen loungeområder, hvor der kan tales sammen på normal vis

Konklusionen må dog nok være, at vi formentlig havde fået mere ud af at blive hjemme fra Web Summit. Andre vil givetvis have en helt anden holdning til det, men for lige vores type virksomhed, var Web Summit ikke helt perfekt.

Du kan læse mere om Apiosoft på deres website, og desuden se explainervideoen herunder, der forklarer et af de områder, som Apiosoft softwaren kan bruges til.

Skrevet af

Læs også

Top