Arkiver

HardwareNyheder

Airtame sender første produkter afsted og rejser 8 millioner kroner i funding

Et lille år efter deres succesfulde crowdfunding kampagne på Indiegogo begynder Airtame at sende de første versioner af deres HDMI-dongle på gaden. Samtidig rejser de 8 millioner kroner i funding fra danske SEED Capital og Libratone-stifter Tommy Andersen. Af Niklas Joensen

Det er ved at være et stykke tid siden, vi sidst skrev om AIRTAME. For et års tid siden rejste de imponerende 1,3 millioner dollars i en crowdfunding-kampagne. Knap 800% mere end målsætningen. De vandt også en pris som årets startup på den store amerikanske messe Consumer Electronics Show 2014. Men hvad er der sket sidenhen?

Vi har snakket lidt med Jonas Gyalokay, der er CEO og medstifter af AIRTAME, om hvad der er sket siden sidst.

Læs også: Breaking: Airtame vinder prisen som årets startup på CES

De første enheder testes af brugerne

21.000 enheder er allerede forudbestilt af kunder fra mere end 90 lande. For nylig begyndte AIRTAME atAirtame, Jonas sende de første enheder af sted til nogle af de allerførste støtter af crowdfunding-kampagnen.

Vi har lige nu her sendt 3000 enheder af sted til folk, der gerne vil hjælpe med test og bug-rapportering,fortæller Jonas Gyalokay, og forklarer desuden, at det har taget sin tid at få produktet til at leve op teamets egne forventninger.

Jonas Gyalokay fortæller, at produktet nu skal testes og tilrettes, så den kommercielle lancering kan ske i andet kvartal 2015.

“1. kvartal bliver brugt på at teste sammen med alle disse folk og få stabiliseret produktet, så det bliver klar til officiel udgivelse startende fra 2. kvartal,” siger Jonas Gyalokay.

Læs også: AIRTAME teamet rykker på flere fronter – Jonas fortæller

Airtame sikrer yderligere funding

I starten af februar 2015 formåede AIRTAME at rejse yderligere 8 millioner kroner fra den danske venturefond SEED Capital og stifteren af Libratone, Tommy Andersen, som i 2014 solgte aktiemajoriteten i sin virksomhed. Udover pengene bringer Tommy Andersen viden om hardware, IT og forbrugerelektronik med sig ind i AIRTAME.

Airtame, TommyInvesteringen skal kort sagt bruges til at gøre produktet færdigt og få det bredt ud på markedet,” fortæller Jonas Gyalokay og fortsætter,

At få SEED Capital og Tommy Andersen ind gør, at vi kan intensivere arbejdet om at få produktet ud i folks hænder, på den bedst mulige måde. Det er et vigtigt skridt mod at realisere drømmen om at blive den nye standard for trådløst HDMI,” siger Jonas.

Læs også: Airtame vil funde deres trådløse HDMI stik gennem Kickstarter

AIRTAME skal gøre virksomhederne mere produktive

Med den nye kapitalindsprøjtning begynder det at blive alvor for AIRTAME, der samlet set har rejst over 16 millioner kroner til det trådløse HDMI-dongle. De nye investorer har da også store forventninger til AIRTAME.Richard Breiter SEED capital

AIRTAMEs mission er at gøre virksomheder mere produktive ved at gøre det lettere og mere gnidningsfrit at samarbejde – både fysisk og online. Virksomhederne halter gevaldigt bagud i forhold til forbrugerne med henblik på at implementere ny teknologi,” fortæller Investment Manager i SEED Capital, Richard Breiter, og fortsætter,

Med AIRTAME får virksomhederne et produkt der egner sig til at blive brugt i virksomhedssammenhæng. AIRTAME har udviklet et virkelig spændende produkt, som vi ser et stort potentiale i.

Investor Tommy Andersen er helt enig i produktets potentiale og beretter desuden om overlegen teknologi og internationale giganter som testpiloter af produktet.

AIRTAME understøtter trådløs streaming af alt indhold, hvilket gør dem til en decideret ‘game changer’. Der findes ikke sammenlignelige løsninger, som er på højde med AIRTAME, hvorfor en række store kunder som Nike, Volvo og Swisscom tester løsningen netop nu. AIRTAME har et særdeles stærkt team og produkt og er i stand til at konkurrere med de helt store spillere,” siger Tommy Andersen. 

Læs også: Den hidtil største danske Kickstarter-kampagne besøger Driving IT

Trådløs HDMI-dongle lader dig duplikere dit skærmbillede

Ideen til AIRTAME opstod i 2013 i frustration over, at der ikke fandtes en trådløs erstatning for skærmkabler og adaptere når Powerpoint-præsentationer og lignende skal vises på stormskærm.

AIRTAME er en trådløs HDMI-dongle, der blandt andet lader brugeren sende billedet fra sin computer til en projektor eller et tv, og som giver brugeren mulighed for at streame indholdet på sin skærm gennem en privat kanal i realtid.

Se AIRTAMEs crowdfunding-kampagne video herunder.