Arkiver

Nyheder

Effektor vil gøre det lettere at håndtere data

I de seneste 10-20 år har data warehouse-projekter næsten alle været bygget i hånden. Dette arbejde er nu overflødigt, for softwaren Effektor kan nemlig autogenerere koder til data warehouses. Af Morten Frederiksen

Et data warehouse er en samling af elektroniske data fra forskellige kilder. Disse data er lettilgængelige og kan hentes ned, så der kan udarbejdes statistik og analyser.  Effektor A/S har skabt en løsning, som kan reducere arbejdstiden med udarbejdelsen og opbygningen af nystartede data warehouses. Med softwaren kan man nu autogenerere koder til data warehouses, ligesom Content Management Systemer autogenererer HTML koder til eksempelvis WordPress.

Et redskab af byggeklodser
Microsoft har siden 2005 tilbudt en service, som gør det muligt at sammensætte en løsning ved hjælp af en række byggeklodser. Disse byggeklodser har Effektor integreret i deres samlede produkt. Ved hjælp af deres software kan man dermed bygge en Business Intelligence-løsning langt hurtigere end i 1990’erne, hvor de blev bygget i hånden med de traditionelle koder.

KennieNyboPontoppidan”Et nyligt eksempel er fra et projekt her i Norden, hvor to konsulenter lavede et fuldt funktionsdygtigt data warehouse og Business Intelligence portal med Effektor på to uger. Det ville normalt tage 1 mandeår med en traditionel tilgang,” eksemplificerer Kennie Nybo Pontoppidan, CEO for Effektor.

Softwaren kan også kombinere forskellige former for data fra forretningsprocesser. Dette er blandt andet blevet brugt til at implementere overvågning af kræftbehandling på et hospital i Norge.

Hånd om datasikkerhed
Desuden giver Effektor mulighed for at uddelegere arbejde til kundens medarbejdere, som dermed kan tage kontrol over master data. Master data er de informationer som forventes at spille en central rolle i en organisations kernearbejde. Det kan eksempelvis være informationer om kunder, organisationsstrukturer, produkter eller finaniselle kontoplaner.

Med datasikkerhed er det muligt at tilpasse brugernes funktioner, så de kun får mulighed for at se de nødvendige data. Slutteligt håndterer Effektor hele Business Intelligence-portalen for slutbrugerne, som giver mulighed for at se data i grafer, journaler og rapporter.

1 kommentar

Skriv et svar