Arkiver

Coworking spacesGuideNyhederRekruttering

Brug dit kontorfællesskab til rekruttering: Folk kender jo allerede kulturen

På kontorfællesskabet Rainmaking Loft er det helt i orden at rekruttere medarbejdere fra en startup til en anden. De mener, at det gavner startup-virksomhederne – både de enkelte virksomheder, men også startupmiljøet som helhed.

På kontorfællesskabet Rainmaking Loft har de ingen politik omkring ‘poaching’ eller rekruttering af medarbejdere fra en startup virksomhed til en anden – tværtimod ser de med positive øjne på fænomenet.

“Vi tror meget på, at folk skal arbejde, hvor de vil. Det er jo ikke som at lokke små børn med slik. Vi bliver ikke sure, hvis der er nogen, der bliver rekrutteret til et bedre job,” forklarer serieiværksætter og medstifter af kontorfællesskabet Rainmaking Loft, Martin Bjergegaard.

Rainmaking Loft er drevet af firmaet Rainmaking, som siden 2006 har specialiseret sig i udvikling af opstartsvirksomheder. Rainmaking Loft åbnede i Danmark i foråret 2015, men konceptet startede i London først og siden Berlin. I dag er kontorfællesskabet blandt Københavns største og er dedikeret til tech-startups.

Læs også: Rainmaking Loft er åbnet med 300 beboere

Rainmaking Loft tror på frihed og vidensdeling
Ambitionerne for de startups, der er en del af kontorfællesskabet, er tårnhøje, og vidensdeling er højt prioriteret.

”Det kendetegner vores hus, at generationerne lærer af hinanden. Der er en super frugtbar krydsflade mellem, hvad jeg kalder ”de unge og de tunge”. Helt nye iværksættertalenter og folk med 3-4 virksomheder bag sig, der spørger hinanden til råds,” forklarer Kristian Ø. Justesen, Managing Director for Rainmaking Loft.rainmakingloft

Det er vigtigt for holdet bag Rainmaking Loft at gøre hverdagen nemmere for iværksættere og startups, der forsøger at vækste deres forretning. Herunder er det essentielt for dem at opfordre til vidensdeling, og det kan, ifølge Martin Bjergegaard ske ved, at de ansatte i kontorfællesskabets startups skifter job fra et startup til et andet.

“Vi tror utroligt meget på frihed og er ikke drevet af “angstneurotiske” regler omkring intern rekruttering. Det kan derimod være en meget effektiv måde at udvide den samlede vidensbase på og sørge for, at ‘best practices’ også bliver delt på tværs af virksomhederne,” siger Martin Bjergegaard og pointerer, at det er hans oplevelse, at det skaber et sundt internt økosystem, når medarbejdere skifter kontorstole indimellem:

“‘Best practice’ bliver bragt videre på den måde. Og det gavner startup virksomhederne – både de enkelte virksomheder, men også for startupmiljøet som helhed.”

Martin Bjergegaard fortæller, at han tidligere har hjulpet medarbejdere med at finde nye stillinger, da deres startups skalerede ned.

“Da min egen startup virksomhed Festklar.dk lukkede, måtte jeg afskedige 6 medarbejdere. 4 af dem fandt jeg efterfølgende jobs til i andre startups. Det var et stort plus, at de kendte startup-kulturen, og at jeg kendte deres kompetencer. Det gjorde en kæmpe forskel for deres opstart i de nye startups,” udtrykker Martin Bjergegaard.

Han peger på, at det også er en af grundene til, at de i Rainmaking Loft laver mange aktiviteter for at få kontorfællerne til at lære hinanden at kende. Ikke nødvendigvis så de kan rekruttere hinandens medarbejdere, men så de kan dele viden og kompetencer på tværs.

Læs også: Rainmaking Loft udbyder freelance pladser i The Workshop

1 kommentar

Skriv et svar