Arkiver

EventsUngt Tech

Hvorfor gå på dates, når du kan blive hjemme med DiCaprio?

Virtual Reality. Vice

Virtual reality har fået en sand genopstandelse og nogle af de steder, hvor teknologien virkelig rykker ved os, er vores nære relationer og intimitet. Men også vores smagssans og lyst til mad kan påvirkes.

Vi omgiver os med skærme og bruger mere tid online end på at mødes ude i virkeligheden. At være intim er ikke længere forbeholdt hede stævnemøder eller stjålne kys i biografen. Med virtual realitys genfødsel, vil kærlighed og sex i fremtiden se helt anderledes ud. Det samme vil vores måde at spise og smage mad på. For virtual reality kan ikke bare snyde dig til, at tro du har sex, men også snyde din smagssans og mæthedsfornemmelse.

Læs også: Reportage: Trailerpark I/O hylder det alternative og det mainstream

Trailerpark I/O fredag viste Vice VR-dokumentarerne “The digital love industry” og “How to eat a virtual cookie”. Medstifter af virtual reality-butikken, Khora VR, i kødbyen, Simon Lajboschitz præsenterede filmen. Han kan om nogen skrive under på, at VR ikke længere er den fjollede gimmick, folk måske husker fra reklamerne i start 90erne, men en uundgåelig fremtid inden for både kommunikation og måden at tænke computer på.

“Wauw, gade vide om man kan knalde med det?”

Men faktisk starter historien om VR helt tilbage i 60erne. Dengang vejede det, der i dag kan sidde om hovedet, over to tons, og maskinen lovede så meget, at det var uundgåeligt at fejle. I 90erne var teknologien blevet lille nok til at kunne minde om Vive eller Oculus Rift fra i dag. Men igen fejlede forsøget. Men i dag har vi endelig teknolgien til at gøre det, der dengang var umuligt, og noget af det første, vi tænkte, var, “wauw, gade vide om man kan knalde med det?” som en kvinde siger i dokumentaren.

Den nye teknologi gør det muligt at spille på følelser, frygt og empati. Og det gør det derfor også muligt at bruge til at skabe følelsen af intimitet. Det er altså ikke kun porno, vi taler om, når vi taler om den digitale kærlighedsindustri. VR kan også være med til at få langdistanceforhold til at føles mindre lange, det kan hjælpe asociale personer med at blive mere sociale, og det kan hjælpe ensomme med at føle sig mindre alene.

Men selvfølgelig kan det også bruges til porno. Det var noget af det første, medierne beskrev, da Oculus Rift gik mere eller mindre mainstream, og det er i pornoindustrien, der bliver satset rigtig store penge på det.

Vi søger den individuelle oplevelse

I “The digital love industry” møder vi pornoskuespilleren Nina Ella, som bliver scannet til en VR-app for firmaet SugarDVD, som offentligt har gået ud og fortalt, at de satser på en app til Oculus Rift. Hun tror på, at folk i højere grad vil søge den individuelle oplevelse, og her kan virtual reality være med til at give netop det.

Der er dog nogle røster i den ellers opstemte stemning, der mener, at VR kan være skadeligt for særligt sensitive personer, som måske vil forsvinde ind i universet og glemme virkeligheden. Men VR har dog mange fordele; ud over at kunne skabe følelsen af kærlighed og intimitet, kan teknologien bruges til læring, uddannelse, indkøb og udvikling. Og så kan det selvfølgelig revolutionere datinglivet som Match.com og Tinder. Og som Simon Lajboschitz sagde, så kan man slippe for alt datinglortet. Hvorfor gå på dates, når man kan blive hjemme med Leonardo DiCaprio?

Tungen betyder ikke længere noget

En anden fordel er den måde, VR kan snyde vores hjerne på. Noget som Simon Klose og Svante Lodén undersøger i deres program Food Hacking, som kan findes på YouTube. I et af afsnittene, “How to eat a virtual cookie” snyder Simon Klose sin hjerne til at tro, han spiser en meget stor småkage, en meget lille småkage og en citronsmåkage. I virkeligheden er det den samme småkage. En helt almindelig vaniljesmåkage.

Det er et hold researchere på Tokyo University Cyber Interface Lab, der har udviklet en VR-prototype, som kombinerer syns- og lugtesansen, så tungen pludselig ikke længere betyder noget for smagen, og så størrelsen på portionen ikke længere er bestemmende for, om du bliver mæt.

Forsøget giver et indblik ind i et tech-cuisine, som måske ikke er alt for langt væk. En teknologi, der kan hjælpe folk på diæt eller forvandle rugbrød til kobekød. Spørgsmålet er så bare, om industrien vil bruge teknologien til at fodre os med endnu flere tilsætningsstoffer, eller om det nogensinde kommer videre end en sjov gimmick til de mange madprogrammer på tv.

Skriv et svar