Arkiver

BusinessNyhederPlatform

Digitale goodiebags: Fremtidens markedsføringskanal med milliardpotentiale

Digitale goodiebags

I et marked med potentiale på over 600 milliarder kroner har det aalborgensiske startup GoodiePack fundet en ny markedsføringskanal. De satser på digitale goodiebags, som mindsker papirspild, giver sponsorerne data og er bekvemmelig for slutbrugeren.

I det aalborgensiske firma GoodiePack har stifterne fundet fremtidens markedsføringskanal: Digitale goodiebags, som giver sponsorerne mulighed for at se, om modtageren bruger tilbuddet, mindsker papirspild, hvilket er både godt for miljø og slutbrugere, der slipper for at huske på, hvor de nu lagde den der papirslip eller flyer fra sidste konference.

GoodiePack er en et år gammel startup med hovedsæde i Iværksætterslottet i Aalborg. Det er stifterne Lisa Dalsgaard og Rene Jespersen, der har set mulighederne i at udvide fra B2B goodiebags til også at omfatte de digitale goodiebags. Og den type markedsføring lander lige ned i den stigende industri om såkaldt ad tech.

Et marked, der ventes at vokse med 300 procent over de næste fem år

Ifølge det amerikanske analysefirma Technology Business Research vil ad tech, eller advertising technology, vokse med 300 procent over de næste fem år og altså stige fra 30 til 100 milliarder amerikanske dollars i 2020. Det er det marked, GoodiePack nu vil ind på.

Læs også: Startup kommer medierne til undsætning og lander investering

“Den digitale goodiebag er det nye reklamemedie og samtidig en indtægtskanal for vores kunder. Vi hjælper kunderne med at tjene penge ved at gøre det muligt for dem at oprette en digital goodiebag, som kan glæde deres gæster, og som de kan føje til deres salgsportfolio. Så kan de tilbyde sponsorerne stærke reklamepladser og tjene ekstra sponsorkroner,” fortæller Lisa Dalsgaard.

Digitale goodiebags giver enorm eksponering

På Goodiepack.com kan virksomheder, eventarrangører og marketing managers oprette en digital goodiebag til deres gæster, publikummer og medlemmer. Platformen giver dem så mulighed for at indhente relevant data om brugen af både online og offline tilbud.

Læs også: Et iværksætterslot åbner dørerne i Aalborg

”Alle elsker en goodiebag og vil som minimum åbne den for at se, hvad de har fået. Den digitale goodiebag giver derfor en enorm god eksponering for sponsorerne, og så er det jo segmenteret og effektivt markedsføring,” siger CTO, Rene Jespersen.

Sparer både tid og papir

Idéen kom til Lisa Dalsgaard, da hun i sin tidligere virksomhed lavede en digital event i modeugen.

“Det var en fantastisk respons, vi fik på de digitale goodiebags, fordi folk ikke skulle slæbe på fysiske poster og flyers. Vi sparede også selv tid, da vi kunne lukke den sidste sponsoraftale fem minutter før eventet startede og ikke skulle rydde op efter foldere og flyers,” siger hun.

Da gik det op for hende, at det var en ny indtægtskanal, som både var bekvemmelig for sponsorerne og slutbrugerne. Hun ser mange muligheder i de digitale goodiebags, og GoodiePack er ved at have solidt fodfæste i det danske marked. Nu er teamet ved at se på mulighederne for at udvide til USA, hvor ad tech er endnu større end i Europa.

Skriv et svar