Arkiver

NyhederPlatform

Startup vil hjælpe dig med at huske vitaminerne

Vitaminer, algoritme, TakeDaily, Marc Lucas

Serieiværksætter har lanceret et koncept, der via en algoritme skal hjælpe danskerne med at tage deres vitaminer – og tage de rette.

Èn vitamin mod det mørke vejr, én til energien, én til leddede og én til, ja, vel bare for at være på den sikre side? Danskerne elsker kosttilskud og vitaminer. Det har producenterne for længst fundet ud af, og hylderne bugner med kapsler, piller og dråber. Den jungle, helsebutikkerne er i dag, gav serieiværksætter Marc Lucas en idé; en algoritme som kan hjælpe med de rette vitaminer i de rette doser.

Der skal styr på kosttilskuddene

Marc Lucas, som tidligere har stiftet blandt andet Bownty!, har derfor lanceret TakeDaily. TakeDaily er et koncept, hvor en række ernæringseksperter, farmaceuter og læger har udviklet et spørgeskema, som via en algoritme skal hjælpe forbrugerne med at få den rette sammensætning af vitaminer, mineraler og omega-3.

”Der er ingen grund til at spise masser af D-vitamin, hvis det i grunden er C-vitamin, du mangler. Man kan hurtigt have hele skabet fuld af forskellige pilleglas med forskellige kosttilskud, som man måske slet ikke har brug for,” siger Marc Lucas.

Din alder, køn og træningsintensitet sladrer om din sundhed

Brugerne skal på hjemmesiden besvare et kort spørgeskema om kost og livsstil, og så vil der månedligt dumpe en pakke ind ad brevsprækken med 28 små rationer. Men hvordan kan et spørgeskema kortlægge de små molekyler i ens krop?

”Grundlæggende informationer kan man kortlægge gennem relevante ting som alder, hvor meget kalk, du skal have; køn, mængden af D-vitamin; livsstil, magnesium til træning og B-vitamin til travlhed i hverdagen, og om man spiser fed fisk,” forklarer Marc Lucas.

Læs også: Sundhedsplatform skal rydde op i junglen af klinikker

Han forklarer TakeDailys funktion som en tragt.

”Går du ned i en Matas, er det meget lidt, du får at vide om, hvad du skal tage. Her er du i øverste lag af i tragten. Med TakeDaily har vi “tragtet” den ned til at kunne finde ud af, hvad du har brug for baseret på dine input, og på den måde finde en anbefaling til dig,” siger Marc Lucas.

Læs også: IoT i sundhedssektoren: Vi må ikke tøve for længe

TakeDaily lancerer med en række relevante spørgsmål og bevæger sig med tiden længere ned i tragten, fortæller stifteren. Eksempelvis vil TakeDaily gerne have folks data fra løbeapps, soveapps og apps, der holder styr på kosten.

”Blodprøver er det næste produkt i linjen i en premium udgave. Det hele er datainput og kan også bevæge sig over i en chip, man har i armen, som monitorerer det hele,” foreslår Marc Lucas.

Machine learning er fremtiden

Marc Lucas pointerer, at TakeDaily følger alle kostråd og reglerne fremsat af European Food Safety Authorty. Alle produkter og formularer er udviklet in-house og er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Læs også: Sundhedsapps sælger dine oplysninger videre til virksomheder

”Vi er i et space, der er super reguleret, og det skal det også være. Så AI eller machine learning er helt sikkert fremtiden for TakeDaily, men i en udgave, der passer til de lovgivningsmæssige rammer,” siger Marc Lucas og uddyber:

”Til gengæld vil vi bruge dataen til at optimere servicen, og vi følger da også med i folks liv nu. Bliver man gravid eller runder et skarpt hjørne, så følger din anbefaling fra TakeDaily Trop og tilpasser din pakke til næste gang, du modtager den – automatisk vel at mærke.”

I anledning af juletiden kan Trendsonlines læsere bruge koden TRENDSDK50 til at opnå 50 procent rabat på den første TakeDaily-pakke frem til og med den 31. december 2016. 

Skriv et svar