Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med PwC. PwC er et revisions-, skatte- og rådgivningshus, der kan hjælpe din startup virksomhed. De hjælper din startup gennem idéfasen, og rådgiver om de forhold, der kan få afgørende betydning for dig her og nu – og senere. Det sundeste grundlag for at starte op er naturligvis en gennemarbejdet forretningsplan og realistiske budgetter.
En ny lov gør det muligt for it-virksomheder at få op mod 1,25 million kroner i skattekredit – der er bare næsten ingen, der kender til den.
Mange startups har en række udviklingsomkostninger forbundet med det, at være startup og udvikle sit produkt. Det kan variere fra startup til startup, men kan for nogle handle om omkostninger i millionklassen. Men ud af den omkostning kan man fra SKAT få 25 % tilbage igen, da en ny lov gør det muligt, at få udbetalt skat af sine forsøgs- og forskningsudgifter. Loven trådte i kraft for indkomstår 2012, og i regeringens vækstpakke er der nu forslag om, at skattekreditten på forsøgs- og forskningsudgifter hæves fra 5 til 25 millioner kroner.
Forsøgs- og forskningsudgifter er dog ikke noget, de fleste startups forbinder sig selv med, da man allerede fra starten er ude og konkurrere med andre startups på markedsvilkår. I følge revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC kan det dog alligevel godt svare sig at kigge lidt nærmere på indholdet af loven. Trendsonline.dk har talt med statsautoriseret revisor Jacob Simonsen om emnet.
Vi har været meget ude og rådgive vores klienter om mulighed for at anvende den nye lov, og det står fast, at loven er mere klar, når det angår cleantech- og biotekvirksomheder, mens det bliver mere spidsfindigt med it-virksomheder. For når man skriver en kode til et software, der kan noget særligt, er det så en forskningsomkostning? Min egen opfattelse, som må komme an på en prøve, er dog, at hvis man laver et stykke software, så gælder skattekreditten for version 1.0 og 2.0. Her udvikles nemlig noget grundlæggende nyt. Ved version 2.1, er der derimod ofte bare tale om en videreudvikling af noget allerede eksisterende.”
Mulighed for bindende svar
Da lovens anvendelsesområde – for blandt andet it-virksomheder – er uklart, er der brug for, at enkelte startups tager teten og tester systemet af.
Det kan ske ved at anmode SKAT om et bindende svar, hvorved SKAT bekræfter, at omkostningerne falder inden for den nye regel. Det sikrer nemlig virksomheden mod, at SKAT kan komme efterfølgende og trække pengene tilbage. På den måde er SKAT bundet op på svaret, og SKAT’s svar kan – hvis det offentliggøres – give en rettesnor for andre startups muligheder for at modtage udbetalingen.
Hvorvidt det for den enkelte virksomhed er nødvendigt at anmode om bindende svar, afhænger af typen af omkostninger, og hvorvidt virksomheden kan leve med en eventuel risiko for tilbagebetaling til SKAT,” siger Jacob Simonsen.
En af de virksomheder, for hvem skattekreditten kan få betydning, er Leikr. De producerer særlige træningsure, og vil potentielt kunne få en del af deres omkostninger vedrørende prototypeproduktionen tilbage. Men da Trendsonline.dk introducerer muligheden for virksomheden, er kendskabet til muligheden, ikke stort.
Men nu bliver jeg nysgerrig, og vil undersøge det internt,” lyder det fra marketingsdirektør Cristiano Cairo, der allerede tirsdag har et møde med virksomhedens revisor.
Og hvis han så vurderer, at vi ligger inden for rammerne af skattekredit, så er det klart noget, vi vil forfølge. Det kan have stor betydning.
“Jeg er sikker på, at vi er dækket ind”
En anden startup, der dog kender til loven, er Roozz. Her er administrerende direktør Thomas Jam Pedersen meget klar i spyttet omkring hans forventninger til loven.
Vi kan få omkring 500.000 kroner tilbage. Det er ikke det store, men det tæller også med.
Han har fulgt debatten om loven i længere tid, og har derfor allerede gjort klar til at sende anmodningen om udbetalingen med selskabets selvangivelse. Og selvom lovteksten ifølge PwC kunne være udført bedre, så er Thomas Jam Pedersen ikke i tvivl om, at Roozz nok skal få pengene.
Jeg er 99 % sikker på, at vi er dækket ind af loven. Det er klart, at der er gråzoner, men jeg har læst regelsættet, og det passer perfekt på os, for vi udvikler noget fra bunden, som ikke findes andre steder i verden. Vi har også snakket med vores revisorer, og de er heller ikke i tvivl,” fortæller han.
Stadig gråzoner
Hos Bownty er man i gang med at få årsregnskabet på plads, og her har CEO Steffen W. Frølund bedt sit revisionsfirma om at undersøge muligheden nærmere. Men hvordan det ender ud, har Steffen W. Frølund endnu svært ved at regne ud.
Det er svært at sige lige nu, for jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der kan skrives på som udviklingsomkostninger. Det er meget en gråzone. Hvis jeg nu har en udvikler, der arbejder på at udvikle noget nyt, men samtidig også udvikler på noget viderudvikling, hvad kan jeg så trække fra? Halvdelen af hans arbejde?
Ifølge PwC skal det dokumenteres, hvad udviklerens tidsforbrug er på ny udvikling, så det er næppe hele lønnen, der kan indgå. Til gengæld kan en andel af følgeomkostningerne til medarbejderen, for eksempel husleje, indgå i opgørelsen.
For Steffen W. Frølund og Bownty, der primært beskæftiger sig med udvikling, vil kreditten kunne få en ganske stor betydning for udviklingskapaciteten. Faktisk vil det muligvis kunne betale for endnu en udvikler til holdet.
Udbetaling kræver underskud
Hvis man som startup ønsker at få en udbetaling af sine udviklingsomkostninger, så skal det ske samtidig med indsendelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, som er 6 måneder efter indkomstårets udløb. Det vil sige den 30. juni for de virksomheder, der har afslutning af regnskab 31. december.
Anmodning om udbetaling skal fra marts 2013 ske gennem en blanket på SKAT’s hjemmeside. Udbetalingen kan dog kun finde sted, hvis virksomheden har en negativ skattepligtig indkomst. Udbetalingen vil være skattefri, men ved selvangivelsen skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, der anmodes om udbetaling på. Udbetalingen vil så finde sted på samme tidspunkt som udbetaling af overskydende skat for selskaber, hvilket normalt er i november måned i året efter indkomståret.
Det her er en rigtig god mulighed for startups. Hvis man som startup er rigtig hård, og tror på, at man kan gennemføre sin forretningsplan, som man har budgetteret med, så betyder det her jo, at hvis man før skulle ud og hente 5 millioner i indskudskapital – for at kunne gennemføre en eller anden udvikling – så kan man her nøjes med at hente 25 % mindre, fordi man får 25 % udbetalt af SKAT. Og da hver en krone jo selvfølgelig udvander de nuværende ejeres andel af virksomheden, så kan loven bruges til at beskytte sin egen ejerandel,” forklarer Jacob Simonsen.
Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med PwC. De er et revisionshus, der kan hjælpe din startup virksomhed. De hjælper din startup gennem idefasen og rådgiver om de forhold, der kan få afgørende betydning for dig her og nu – og senere. Det sundeste grundlag for at starte op er naturligvis en gennemarbejdet forretningsplan og realistiske budgetter
