Dansk Crowdfunding Forening får erhvervstoppen på frierfødder

Der sker spændende ting i Dansk Crowdfunding Forening for tiden. De er nemlig i gang med at danne strategiske samarbejder og hverve spidserne fra dansk erhvervsliv som deres ambassadører.

Det første strategiske samarbejde, som er kommet på plads, er indgået med Dansk Erhverv med henblik på at sætte crowdfunding på dagsordenen. Målet er at skabe bedre rammevilkår for crowdfunding i Danmark og særligt sikre vækst for de små virksomheder.

”Der er mange spændende perspektiver i crowdfunding, som kan blive meget værdifuld for iværksættere og mindre virksomheder, der ellers kan have svært ved at skaffe finansiering til deres projekter. Dansk Erhverv vil gerne være med til at indfri potentialet i crowdfunding, så vi bedre kan udnytte det store iværksættertalent, der er i Danmark, og få skabt flere vækstvirksomheder til gavn for Danmark,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen. tweet

LarsTvede

Som trendsonline.dk skrev for nogle uger siden er aktiecrowdfunding i praksis ikke mulig i Danmark, da den nuværende lovgivning står i vejen. Det vil Crowdfundingforeningen og Dansk Erhverv nu se nærmere på som del i deres samarbejde.

Trendsonline.dk erfarer, at advokatfirmaet Bech Bruun også har meldt sig som en mulig partner sammen med andre endnu unavngivne bejlere.

På ambassadør-siden har Dansk Crowdfunding Forening også vist sig som en ombejlet frøken. Allerede nu har den financielle rådgiver, investor og anmelderroste forfatter Lars Tvede meldt sig som ambassadør, og redaktionen erfarer, at Dansk Crowdfunding Forening er i dialog med endnu flere prominente navne i dansk erhvervsliv.

Læs også

Top