Arkiver

Nyheder

Kør Tesla med det danske startup Drivr

Det danske startup Drivr vandt for tre uger siden FDIH E-handelsprisen 2014 for bedste re-design, men de har flere nyheder. Fra Click A Taxi til Drivr og nu med lanceringen af teamets drøm: Elbilen Tesla Model S er nu i Drivrs app.

Fra i fredags kl. 18.00 kunne man bestille den californiske superbil Tesla Model S, en elbil der er hurtigere end en Porsche 911, til en pris der er tæt på en almindelig taxi. Bilen er 100 % grøn luksus og Drivr teamet har valgt at lade den akkompagnere af professionelle chauffører i jakkesæt, stort smil og ekstra god service.

”Lancering en af Tesla er en drøm for os. I 12 måneder har vi arbejdet på at lancere denne unikke kombination af miljøvenlig teknologi og komfort som Tesla tilbyder, og nu er vi endelig klar. Det er næsten ikke til at forstå. Vi glæder os helt vildt, og vi er meget stolte over at være de første,” siger Nikolaj Køster, co-founder af Drivr.

Flere taxiselskaber har tidligere forsøgt sig med at tilføje en enkelt elbil til deres eksisterende flåde, men dette er første gang at private og danske virksomheder altid kan vælge en Tesla, når de vil køre grønt.

Drivr-app-screen1

Drivr har fart på
Det er kun omkring otte måneder siden, at Trendsonline.dk kunne fortælle om teamets re-branding fra Click A Taxi til Drivr, og siden har Drivr både god vind i deres internationalisering og vundet FDIH E-handelsprisen 2014 for bedste re-design.

NSA-sørennissen-founderoftheyear

Senest har det danske initiativ Nordic Startup Awards tildelt co-founder og CEO Søren Halskov Nissen prisen “Best Startup Founder 2014”. Læs her hvad Søren Halskov Nissen havde at sige om at vinde prisen, og hvad der egentligt er sejt ved de danske iværksættere.

Læs mere om Drivr, tidligere Click A Taxi, herunder

Aug 2013: Click a Taxi åbner kontor i New York
Okt 2013: Click A Taxi klar med automatisk app-betaling
Okt 2013: Taxi-gate kan udvikle sig til mere end en storm i et glas vand