Nederlag bliver kun læring, hvis man reflekterer over, hvad der kunne være gjort anderledes – til næste gang. To iværksættere besluttede sig for at gøre uge 23 til nederlagets uge, hvor 5 iværksættere deler historierne om det-der-projekt-der-gik-galt. Initiativet blev skudt i gang af Nikolaj Astrup under overskriften “Startupmiljøet – en hyklers paradis” – Læs vores artikel her. De ærlige fortællinger vil vi gerne være med til at give videre, så alle kan del i de erfaringer iværksætterne på den hårde måde har fået. Herunder kan du læse Steffen Kjærulffs #prøverigen.
Jeg vil gerne lege med, og give mig selv muligheden for at være helt transparent. Præcis som jeg siger til mine kunder, de skal være. Walk the walk, and talk the talk, som man også kan sige det.
Vi er i året 2007. Jeg er på det sidste halvår af min Multimediedesigneruddannelse; jeg er på vej som kunstmaler ved siden af og derudover bestyrelsesmedlem af en censureret kunstudstilling. Desuden besidder jeg en passion for at blive selvstændig. Min far var selvstændig, ligeledes var min farfar og bagudrettet var de alle landmænd og gartnere med eget firma. Det må være en genfejl.
Jeg havde verdens bedste leder på det studie! Hun sagde god for, at jeg droppede praktikken og lavede min egen, med ECT point og det hele. Min daværende hustru var med på det. Et internationalt kunstgalleri skulle for første gang i 15 år startes op i Odense. Alt energi blev lagt i en forretningsplan, grafisk identitet og lokalejagt. De mange år jeg havde rejst til storbyer for at besøge gallerier, skulle endelig blive brugt til noget større ,end bare lysten til at se kunst.
Banken sagde god for en kredit på 100.000kr (Tak, Nordea) og alt gik op i en højere enhed. Lokalet var perfekt, kunstnerne fundet og hjemmesiden var lækker. Konen var sej og gav mere hjælp end jeg havde turde drømme om. Jeg var dog kun mig selv i det daglige.
De første udstillinger gik godt. Lidt salg, så et par store kunder i Danmark og USA, der købte ind (jeg havde jo sørget for, at det var ”større” kunstnere med CV’et i orden). Så kom en downperiode med pænt besøg på ferniseringsdagen, men næsten ingen i resten af perioden. Salget gik kraftigt ned.
Jeg testede løs med nyhedsbreve, facebook (jo jo, det var på vej dengang) og kontakter; alt sammen uden held. Jeg lugtede en finanskrise, da vi kom ind i 2008, og den ville jeg gerne give skylden, men det får den ikke.
Hvad gik galt:
- Jeg sad alene i galleriet hele dagen, uden mulighed for at komme ud til evt. kunder og sige hej
- Der var ingen plan B for salg, andet end i det fysiske lokale
- Jeg brugte ikke mit netværk positivt (og omvendt)
- Jeg havde ingen erfaring med salg
Hvad lærte jeg:
- At man skal springe ud i ting, hvis man tror nok. Odense var ikke klar til andet end kendt kunst
- Man lærer mere af ens fejl, end man tror
- Det er muligt at betale 100k tilbage på 2 år
- At jeg er firstmover (det siger jeg uden skam i livet)
- Hvor meget jeg elsker at kombinere de ting jeg elsker, til én forretning
Og nu? Nu springer jeg fra mit firma og laver et nyt.
Jeg har lavet WordPress hjemmesider for en masse dejlige kunder, men mit hjerte banker for det større overblik. Dér hvor man skaber relationer mellem fede mennesker, laver digitale strategier og projektstyrer. Det sker fra denne side (der ikke er færdig endnu), og du er velkommen til at spørge ind, komme med inputs eller byde ind med dine kompetencer.
Tak fordi du læste med,
Steffen
1 kommentar