Arkiver

Nyheder

Video: Når langdistanceforhold bliver til storstilet launchfest

Et langdistanceforhold i England gav iværksætter Anders Hasselstrøm idéen til at skabe et netværk, hvor iværksættere kan mødes, når de rejser. Dette blev til det online netværk Startuptravels, som for nyligt lanceredes ved et velbesøgt event på CBS. Af Rikke Nielsen.

For mange iværksættere er rejser en fast del af programmet, og en oplagt mulighed for at møde nye, spændende mennesker. Med en kæreste i England, bestod en stor del af Anders Hasselstrøms hverdag også af mange rejser, men for den danske iværksætter var det en udfordring at møde nye mennesker at netværke med, når han befandt sig i England.

Resultatet blev Startuptravels, et online site, hvor iværksættere kan møde ligesindede, når de rejser.

Læs artiklen der introducerede Startuptravels platformen til den rejsende iværksætter.

anders_hasselstrømDet handler om at skabe værdi for brugerne 

Teamet bag Startuptravels har fra starten af været opmærksomme på, at det ikke handler om, hvor mange brugere de har, men om hvor meget værdi de skaber for deres brugere.

Vi benytter testimonials på vores site, for at lade vores brugere fortælle hvilken værdi det skaber for dem, at møde ligesindede, når de rejser,” fortæller Anders Hasselstrøm.

Læs artiklen fra september hvor 6700 iværksættere var samlet på Startuptravels platformen.

Nedtælling til storstilet lancering

Efter tre måneders udvikling blev selve sitet for nyligt lanceret ved et event på Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) på CBS, hvor mere end 150 deltagere var med til at tælle ned til en noget storstilet lancering.

Vi havde lavet en autogenereret email i Mailchimp som gik ud til lige under 10.000 brugere kl. 19.00 på launch dagen. Vi havde desuden fået 120 personer til at dele et opslag på Facebook og Twitter præcis kl. 19.00 automatiseret via Thunderclap.it. Det sekund fik alle personer, som havde skrevet sig op, at vide, at vi launchede,” fortæller Anders Hasselstrøm.

Festen fortsatte med øl sponsoreret af startupmiljøet gode venner fra Elance oDesk, og det glade Startuptravels folk fik sammen drukket over 400 øl og 100 sodavand. En tørstig forsamling, der forhåbentligt også har mod på at netværke med de lokale på deres næste udenlandsrejse.

 Læs også historien om hvordan Startuptravels brugte online arbejdskraft til at teste deres marked før start.

Skriv et svar