Arkiver

Nyheder

WeLoveStartups udvælger første tre mulige legatmodtagere

Foreningen WeLoveStartups løfter nu sløret for de tre første startups, som er gået videre i kampen om et startup-legat. I alt har foreningen modtaget 50 ansøgninger til den første uddeling af legatet. Af Tina Søndergaard

Det har været igennem en lang proces med først at finde de helt rette medinitiativtagere, og derefter at gøre iværksættere i Danmark opmærksomme på legatmuligheden. Det har resulteret i over 50 ansøgninger til den første runde.

”Det har været overvældende at se, hvor stort et uforløst potentiale der er i det danske iværksætterøkosystem. Stort set samtlige ansøgninger har mulighed for at drive det langt, og det underbygger jo heldigvis blot at der er et behov for et initiativ som WeLoveStartups,” udtaler Jakob Breddam, daglig leder af WeLoveStartups.

I første omgang er alle ansøgninger blevet vurderet af ekspertscreenere, med indsigt i de respektive brancher, ansøgerne bevæger sig i. I denne artikel introducerer vi tre af de udvalgte startups der er gået videre til næste runde.

Læs også: Foreningen WeLoveStartups vil give iværksættere opstartslegater

Skiltr

Den første ide, der sprang i øjnene hos ekspertjuryen, var appen Skiltr. En app, som har til formål at matche mennesker, som er til stede ved netværksarrangementer, møder og lignende.

Uanset, om man er til en konference eller på natklub, er det allervigtigste at møde de rette mennesker. Med Skiltr mixer man sine eksisterende sociale profiler og skaber sit personlige digitale navneskilt til stedet. Man bliver den, Skiltr (1)man har brug for at være, der hvor man er. Skiltr kan bruges til at skabe et fysisk møde, så telefonen kan komme tilbage i lommen.

Virksomheden skal bruge WeLoveStartups legat til at nå til den næste vigtige milesten.

“Med et WeLoveStartups legat kan vi realisere Skiltr til rigtige events. Det er afgørende at se vores hypoteser i aktion og videreudvikle dem,” udtaler produktudvikler, Esben Kjær Ravn.

Læs ogaå: LoveTagged crowdfunder deres netværksvinkel på matchmaking

Unipegma

Unipegma arbejder for at samle alle de studiebøger, du som studerende har behov for, på et sted, så de altid er tilgængelige fra din computer eller tablet. Udover klassiske funktioner som at søge i tekster, fremhæve og tilknytte noter, tilbyder Unipegma ”heat maps”, der fremhæver de mest anvendte områder i bogen, du er i gang med, og
inkluderer oversættelses- og synonymværktøj direkte i bogen.

Visionen bag Unipegma er ambitiøs. De stræber efter at blive en del af verdens startup elite, og deres mål er at blive det globale bindeled imellem studerende og udgivere, så de kan støtte de studerende og hjælpe udgiverne.

Deres høje ambitioner kræver naturligvis de helt rette kompetencer, og deres intention med et WeLoveStartups legat er ”at hive nogle super kompetente ressourcer ind over projektet for at fremtidssikre og optimere arkitekturen så meget som muligt. På denne måde bliver det også endnu mere “awesome” at bruge, når vi er færdige,” udtaler frontkvinden for Unipegma, Camilla Hessellund Lastein.

Læs også: Nyt crowdsourcing community bygger bro mellem virksomheder og studerende

Skrifa

Skrifa oversætter juridiske dokumenter. Visionen er at kunne oversætte alle former for juridiske tekster på alle store sprog med skræddersyet oversættelses-software. De vil give advokater og juridiske afdelinger fordelen af at kunne løse flere opgaver, idet oversættelsen kan ligge klar med det samme og bare skal korrekturlæses.

Skrifa starter med sprogene Tysk og Engelsk, da det er de største eksport og virksomhedssprog i Danmark.

Problemstillingen bag idéen er herlig ligetil og relevant. Verden kræver hurtig eksekvering og konstant optimering af bundlinjer. Det har Skrifa fået bekræftet af alle de advokater og jurister, de har talt med i både Danmark, Østrig, Tysklang og England. Nu har de behov for at få prototyper udviklet, så værktøjet kan bringes til markedet.

”Hvis vi får det legat, vi har søgt, kan vi bygge prototypen, og med den tiltrække investering til at gå i markedet. Vi krydser fingre,” siger CEO, Anders Günzel-Jensen.

WeLoveStartups afslører de næste tre udvalgte startups på tirsdag den 24. marts.

Læs også: BillyTracker – Thor Angelos nye startup holder styr på dine børn