Aalborg er i rivende udvikling – de gamle industrier lukker, nye skyder op. Over kort tid er der skudt kontorfællesskaber og innovative initiativer op. Kommunen spytter i kassen, vi råber “fuck Janteloven” for iværksætteri er blevet in, men det er også vokset ind i det nye Aalborgs DNA.
Udgivet første gang 1. maj 2016
Det var de rå mure, den afskallede graffiti og de brune værtshuse, der beskrev min by. Neonskiltet af en øl, der fyldte sig selv op, ustandseligt, utrætteligt, der blinkede mod de grå skyer, når vi kørte over broen til Nørrenutten. Det var skibene på havnen, de hårde gutter med bas og blå lys i scooteren og solskinsdage i Kildeparken med en kasse øl og en citronmåne, man bare brækkede af i bidder, smed lidt krummer til duerne og tomme flasker til de hjemløse. Det var en arbejderby. En by i kontakt med sig selv, tilfreds med sit image, ja, mere end tilfreds. Stolt. Det var mit Aalborg. Havneluderen. En gammel kvinde med mange facetter, men først og fremmest en hård dame.
Men noget er sket, siden jeg flyttede derfra. Graffitien er der stadig, øllerne stadig nemme at få fat på, men der er også kommet caffe latte-cafeer og kontorfællesskaber. Industribyen har rystet sit gamle image af sig. Hvor der før var Spritfabrikkerne, Portland og Nordkraft er der Syndikatet, Byens Rum og Iværksætterslottet. Det gamle har måtte vige for det nye. Iværksætteri og innovation er ikke bare blevet smart, det er blevet en del af Aalborgs DNA.
Community er kodeordet
Over for Budolfi Kirke, hvor jeg mangen en gang i en rus af ungdommens uovervindelighed har støttet mig til de hvidkalkede mure efter en flaskebajer for meget på Studenterhuset er nu skudt en café op for de mennesker, der er med til at ændre Aalborg, med til at holde gryden i kog. Startup Café står der på vinduerne med store hvide bogstaver. Inden for er Kresten Thomsen i gang med et oplæg. Om cirkeløkonomi. Om Better World Fashion. Men der, hvor hans navn ringer en klokke for mig, er hans stilling som CEO for Aalborg Karneval. Kresten Thomsen har arbejdet med iværksætteri i 13 år. I dag giver han noget viden videre – gratis – til de, som har lyst til at lytte og lære. Og det er ikke så få. I mængden sidder Kasper Munk-Petersen. En gammel ven og nu en af de aalborgensere, der er allermest viklet ind i startupmiljøet i Aalborg.
Læs også: Et iværksætterslot åbner dørene i Aalborg
Det startede med et speciale på Aalborg Universitet – en vigtig spiller i iværksættermiljøet i Aalborg – om Boulder, Colorado. En by, der deler størrelse og demografi med Aalborg og som på samme måde har universitetslivet som motor. Men trods størrelsen, som ikke er imponerende på en amerikansk skala, ligger byen i top ti i tæthedsgraden af iværksætteri i USA. Noget af det, Kasper lærte, da han begyndte at grave i hvorfor og hvordan, var, at der var et meget stærkt community.
”Det er virkelig ordet community, der er kodeordet. Det er den sociale dimension i det. At folk hjælper hinanden og opsøger hinanden. Det så man ikke så meget i Aalborg på det tidspunkt. Men så pludselig tog det fart,” fortæller Kasper. Det er ikke meget mere end et år siden. Interessen for iværksætteri har ulmet længe, men der manglede en gnist for at antænde flammen. Og pludselig skete det. Inden for kort tid åbnede ikke bare Startup Café, men også Byens Rum, StartupWorks som til daglig kaldes Slottet, Mama I Made It og mere er på vej – for eksempel det københavnske Rocket Labs. Her er Michael Bisgaard daglig leder. Eller det bliver han, når det rigtig starter her i foråret.
Aalborg har lavet en fælles front
”Iværksætteri er blevet lidt et buzzword. Der er kommet fokus på det også politisk. Der har jo altid været iværksætteri, og i Aalborg har der altid været spirende virksomheder, men nu har det fået fodfæste. Kulturen er blevet styrket,” fortæller han i bilen mellem et møde og et andet. Som daglig leder på det nye Rocket Labs er der nok at styre og se til.
”Jeg er meget blandet ind i miljøet heroppe. Aalborg er ikke stor nok til at vi alle kan konkurrere. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan lave en fælles front,” forklarer han. Det forsøger han at understøtte på Rocket Labs, hvor man ikke bare køber en kontorplads, men hvor man kommer ind i et fællesskab.
”Tager du nogle mennesker og sætter ind i et tomt rum, skulle man jo forvente, at de begynder at snakke sammen, men det er ikke sikkert. Det er den samme kultur, man har set i startupmiljøet. Man kan godt hilse på hinanden, men den gode synergi og hjælpen er ikke givet. Det er det, vi gerne vil skille os ud på,” siger han.
Læs også: Rocket Labs åbner i Aalborg
Michael Bisgaard kender Kasper Munk-Petersen fra Kickstart Aalborg, en entreprenant studenterorganisation, som Michael var med til at stifte og som Kasper tog over. Der er Kasper stadig en del af ledelsen på trods af hans engagement i Startup Café og Gate to Create og Business Aalborg. Som han selv siger, så er han in deep.
Top-fem populære brancher ud fra CVR:
29 % forretningsservice og konsulentvirksomhed
23 % handel
8 % bygge og anlæg
8 % rengøring og anden operationel service
6 % fremstilling
Det var i marts, at Startup Café lukkede dørene op. Væggene er stadig rå, lokalerne møbleret af second hand og pallemøbler, en grøn plante her og der og en kaffebar med grafitti på bagvæggen. Til åbningen kom mellem 300 og 400 mennesker. Det var overvældende, fortæller Kasper med et smil. De havde kun markedsført sig gennem deres egen og kommunens Facebook.
”Der var helt pakket herinde. Der var DJs på, og borgmesteren stod på en vakkelvorn stol og holdt tale,” griner han.
Kommunen støtter de nye iværksættere i Aalborg
Startup Café er et samarbejde mellem Kickstart og Aalborg kommune. Her har afdelingen Business Aalborg fingeren på pulsen.
”Vi har alle mulige incitamenter til at understøtte, at Aalborg bliver en entreprenant by,” siger Tonny Thorup, erhvervschef i Business Aalborg.
Han fortæller, at der rundt regnet er 10.000 virksomheder i byen. Hvert år skyder mellem 900 og 1000 nye virksomheder op, men for hver 1000, der starter, lukker der ligeså mange.
”Fra 2015 ser vi, at der dog dukker flere virksomheder op, end der lukker. Det er naturligvis super vigtigt for os som kommune, at erhvervslivet trives, at virksomhederne vokser og skaber jobs. Det skaber nye muligheder, det skaber spin-off virksomheder, og det skaber en entreprenant ånd i byen. Aalborg er en by, hvor man hele tiden tænker på at sætte noget i gang og at skabe noget. Det ligger i vores DNA,” forklarer Tonny Thorup.
Køns- og aldersfordeling blandt iværksættere:
64 % mænd
36 % kvinder
37 % er mellem 26 og 35 år.
64 % er af samtlige iværksættere er mellem 26 og 45 år
For ham har Aalborg virkelig sat farten op de seneste to til tre år, hvad angår iværksætteri.
“Det ligger også lidt i tiden, at iværksætteri er hot – ikke mindst blandt unge. Aalborg er i de senere år bleve en ung by, en studieby. Ud af en befolkning på godt og vel 210.000 er de 45.000 studerende. Det har helt klart også betydning for den entreprenante ånd. Og det er tydeligt at mærke, at iværksætteriet bobler. Sidste år rådgav vi i Business Aalborg over 650 iværksættere,” siger han.
En del af boblerne bliver indfanget af universitetet, som arbejder med innovation og opildner eleverne til at starte op selv. At turde tænke selvstændigt og uden for boblen. Det samarbejde skal kun blive stærkere, siger Tonny Thorup.
Hvor skal pengene komme fra?
Men alt er ikke rosenrødt. De mange virksomheder, der starter op, er ikke alle store og innovative, spin off-klare eller ekspanderbare. Mange er små enmandsvirksomheder; pizzasteder, frisører og kostvejledere. En af de største udfordringer er kapitalen. Det er noget, jeg har hørt rundt omkring i miljøet, og Tonny Thorup bekræfter det. Det er et stort problem. Derfor forsøger kommunen at hjælpe med gratis vejledning og rabatter på ekstern rådgivning. Er det ikke konkurrenceforvridende med de offentlige midler? Det mener Business Aalborg ikke. Kommunen har været med de sidste 25 år og engang etablerede kommunen forskellige iværksættermiljøet. Men det er de stoppet med, fortæller Tonny Thorup. Når det er private, der starter op får det stil, får det kant. Derfor er kommunen mere en fødekanal til det private rådgiversystem, forklarer Tonny Thorup.
”Det er kommet til at være et mere sammenhængende system frem for at tale om, at man tager hinandens kunder,” siger han.
En af de private rådgivere er Kresten Thomsen. Ham der holdt denne uges faste torsdagsoplæg i Startup Café. Som garvet iværksætter har han en idé om, hvor udfordringerne ligger – også han peger på kapitalen. Langt de fleste penge strømmer fra personlige revisioner og banker, hvor det i København er balanceret mere af ventureselskaber og en tro på Seed og Pre-Seed.
Læs også: Aalborg vil skabe bedre vilkår for iværksættere
”Heroppe er der ikke samme investeringsvilje. Der er ikke samme risikovillige kapital. Om det er fordi, nordjyderne holder bedre på pengene, ved jeg ikke, men det er i hvert fald en udfordring i startupmiljøet heroppe,” siger han.
Netværket er i stor grad initieret af kommunale og regionale folk ifølge Kresten Thomsen. Det kan også være et problem. Det ville have godt at et skud privatdrevne initiativer som i København og Aarhus. Der findes tiltag; Novo og Vækstinvest, men der er brug for alternativer. Opsøgende alternativer, siger han.
”Aalborg og omegn rummer nogle helt fabelagtige muligheder. Vi har mange virksomheder, som har globale produkter, men som agerer lokalt og nationalt. Der er uudnyttede potentialer i, at få de her virksomheder ud over stepperne. Det uforløste potentiale er super spændende,” siger Kresten Thomsen.
Iværksætterne på Slottet
Og netop at tænke ud over landets grænser – byens grænser – er noget, de kultiverer på StartupWorks. Da jeg ankommer, er solen kommet frem og i Slotsparken sidder en gruppe gymnasieelever med lukkede øjne og ansigtet vendt op mod de varmende forårsstråler. Et par flasker øl ligger i græsset. En dynejakkeklædt mor vikler halsstørklædet af og smider det ned under barnevognen. Jeg går op til Aalborghus Slot, banker på; sikker på, jeg er gået forkert. Det vrimler med håndværkere. Men det er her. Inde på slottet sidder 11 forskellige virksomheder alle med det til fælles, at de er skalerbare, de vil noget inden for tech og digital.
Det er Lisa Dalsgaard, der tager imod mig i den lange gang ind i slottet. Det var hende, der fik Business Aalborg og Kasper Munk-Petersen bragt sammen til at få skabt Startup Café. Hun har været med til at starte Iværksætterslottet, eller bare Slottet, som Marc Münzer driver, hvor hun også selv driver firmaet Goodiepack, og hvor firmaer som Tradono, All Caps og Space Inventor sidder. Lokalerne blev omdannet til startuphjem i december, hvor de første stratups allerede stod klar til at holde jul på slottet. Og det er virkelig et hjem – her er man ikke lejer, man er beboer, gør Lisa det klart.
”Vi bruger hinanden meget. Marc og jeg har fundet og udvalgt de første virksomhederne, og her får vi et rigtig godt sammenhold. Slottet er fra 1500-tallet, men alle er med til at reparere og vedligeholde og istandsætte. Som du kan se, er vi i fuld gang,” siger hun og slå hånden ud mod byggerodet.
Store navne inden for iværksætteri som Mads Peter Vejby og Tine Thygesen har hjulpet til med for eksempel møbler, men ellers er StartupWorks ikke funded af nogen eller noget. De er ikke afhængige af kommunens penge, men derimod af hinanden.
Mens Lisa Dalsgaard viser mig rundt på Slottets lange gange med de mange små kontorer stikkende ud fra den bløde, røde løber, er nogle af beboerne ved at sætte flag op i et lille fællesområde cirka midt i det hele. På sofabordet står chips, øl og en hjemmebagt chokoladekage. Det er jo fredag. Jeg bliver budt på fredagsbar med en aalborgensisk hjemmevanthed og bramfrihed, som kun findes her så tæt på nordenfjords, man kan komme uden at krydse Limfjorden.
De nystartede skal have en del i fællesskabet
Den samme imødekommenhed blev jeg mødt af lidt længere nede ad havnen. Her cyklede jeg forbi nye, smarte lejligheder, Musikkens Hus, de grønne områder og alt der, der har erstattet den rå havn, jeg hang ud på som barn, når der var Tall Ships Race. Inde bagved, tæt ved Nordkraft, ligger Byens Rum. Et kreativt kontorfællesskab drevet af samme fællesskabsånd og sprudlende energi, som jeg har oplevet på min Tour de Startup i Aalleren. Hvad er der sket med Janteloven? Har den fået sig et slag over næsen af den rebrandede Havneluder? Hvorfor piller folk ikke hinanden ned?
”Her vil vi gerne give nystartede en mulighed for at få del i fællesskabet. Vi skal være med til at brødføde de nye til at turde vækste, for vi har også brug for dem. Det giver en god synergi til dem, der har været i gang de sidste fem til ti år,” fortæller formanden, Kathrine Skovsgaard.
Læs også: Guide: Arbejdsvenlige cafeer i Aalborg
Her er ingen, der peger fingre ad dig, hvis du kommer med en sindssygt vild idé. Men for at være med, skal du være seriøs. Man kan ikke bare komme ind med et læs covers bestilt billigt i Kina, sætte noget glimmer på og så kalde sig en startup, siger Kathrine, mens hun bikser med stedets kaffemaskine, der nægter at lave en solid omgang kaffe til os. I stedet brygger hun to kopper Pukka-te og giver en rundvisning i den gamle foderstoflager. På 1. sal hænger der stadig et par gamle maskiner. Bygningen er fredet, så selv om der bygges og rives ned på livet løs i området på Aalborg Havn, får Byens Rum lov at stå. Her bor både kunstnere, designere, konsulenter, en skrædder, eventfremstillere og fotografer.
”Vi løfter hinandens projekter og bruger hinanden. Når vi tager ud, tager vi Byens Rum med, og når vi kommer tilbage tager vi kompetencer med os. Vi er fælles om det. Vi er med til at præge processen, og vi løfter med hjerte og vilje,” fortæller Kathrine.
Janteloven: Du skal ikke tro, du er iværksætter.
Engang, da Byens Rum blev etableret for små tre år siden, blev der givet nogle midler. Men de er nu opbrugt. Nu afhænger kontorfællesskabets fremtid af de personer, der lejer sig ind. Deres leje går til huset, det er brugerne, der beslutter om huset vokser. Lidt på samme måde, er det iværksætterne, der bestemmer, om interessen for miljøet vokser eller dør ud. Ingen af dem, jeg taler med, tror, at det er en smart tendens, der fiser ud ligesom kulsyren i en Cultshaker.
”Nogen kan godt være lidt sådan ”du skal ikke tro, du er iværksætter”, for der er blevet en hype om det. Jeg tøver da også med at kalde mig selv for iværksætter, fordi jeg jo ikke har tjent en krone nogensinde. Kan man så kalde sig selv iværksætter? Det vil jeg ikke sige, men jeg er en del af miljøet og ærlig talt synes jeg, der skal være plads til alle, der vil kalde sig iværksætter. Det hjælper jo alt sammen, at der kommer mere fokus på miljøet,” siger Kasper Munk-Petersen på vej over på Syndikatet.
Den gamle nedlagte bokseklub ligger i en baggård. I dag er den omdannet til kontorfællesskab, hvor mødelokalerne er de gamle omklædningsrum, og der nu står lænestole og et whiteboard i saunaen. Her kan de helt nye lakmusteste deres ideer hos Christoffer Mørch og teamet hos Ideaal. Han arbejder 80/20. 80 procent konsulentarbejde og 20 procent world domination, hvor han rådgiver fra idé til forretningsmodel. For ham er det øgede fokus både godt og skidt. Ligeså er hjælpen som denne del af Danmark kan få hos kommunen.
”Man skal lære, at alt ikke bliver foræret til én. De nye skal klædes ordentligt på, så vi ikke får en generation af curlingiværksættere. Men det er kun de rigtige, der slipper gennem nåleøjet,” siger han.
Der er en energi i Aalborgs startupmiljø, en mentalitet, som jeg ikke forbinder med den arbejderånd, jeg voksede op i. Den er der stadig, men det er som om, der er blevet højere til himlen. Iværksætterne har givet fingeren til Janteloven, men de har stadig fødderne plantet solidt i den jyske muld. Nok er hun hård, men Havneluderen passer godt på sit afkom.
