Arkiver

GuideIværksætterlivNyheder

Tech-Posten: En uge i entreprenørskabets tegn

Tech, Tech-Posten

Tech-Posten er dit startup-overblik. Vi ser på den forgangne uge og den kommende uges events og planer – og selvfølgelig er der også plads til pudsige indslag i form af noget af det tech, vi falder over i hverdagen. Velkommen til Tech-Posten.

I iværksætterkredse har der været nok at holde øje med denne uge. Det har nemlig været Global Entrepreneurship Week, forkortet GEWdk16 på sociale medier. Vi var med til åbningen i Industriens Hus, men har desværre ikke kunne deltaget i alle de fede arrangementer, der har været hele ugen (250 bare i Danmark.) Men du kan se en oversigt her, hvor der også er mere at tage fat på i de kommende dage.

Læs også: Join the digital force: Store temaer blev diskuteret til åbningen af GEW 16

Ugen har også budt på et salg af Dinero, som har sendt endnu en bunke millioner i skødet på Martin Thorborg. Ligheden i Erhvervsdanmark har været under lup, og det viste sig, at kvindelige ledere tjener 9000 kroner mindre om måneden end mænd. Den finansielle formue hos danskerne er steget kraftigt og er på én million kroner i gennemsnit, og dansk eksport til Iran er i fremgang.

Det var også ugen, hvor Teslas opkøb af Solar City blev godkendt, og hvor LinkedIn blev blokeret i Rusland.

Læs også: Tesla vil købe solceller for milliarder

Derudover kom nyheden om Acarix’ snarlige børsnotering i medierne, der også kunne berette om danske CFH Groups salg i millionklassen, tre familiefædre fik en millionindsprøjtning i deres rengøringsplatform og sidst men ikke mindst blev Scale-Up Denmark-acceleratoren skudt i gang.

Ugen, der kommer

Med en uge der både har budt på GEW-åbning, Gurudagen, Issuu 10 års-jubilæum og Spotlight på KPH kunne man tænke, at der så er lidt mindre gang i den i den kommende uge. Men iværksætteri står aldrig stille.

Den 23. november skal Ivækstprisen uddeles, og det er vi selvfølgelig med til.

Læs også: Nomineret til Årets Kvindelige Iværksætter: Kønssnakken bryder jeg mig egentlig ikke om 

Samme dag er der Startup Live! Malmö, den største forsamling af startups i det sydlige Sverige, og den 24. november er der fokus på Open Data med AutoUncle i Aalborg.

Ser vi lige længere frem er det også ved at være sidste chance i næste uge for at købe billet til RedSeminar og Slush!

Du kan også forvente nyheder og refleksioner fra vores tur til New Delhi med 8 danske ed-tech startups og billedreportage fra turen.

Søndagsfristelser

Igen har vi ikke kunne dy os for at trawle nettet for nye opfindelser. Hvad med et høretelefon-system med ni forskellige kabler, fire bøjler, syv ørepuder og fire speaker units. Det er TMA-2, nok et af de mest fleksible par høretelefoner, du finder, med 1008 forskellige muligheder for samling, bluetooth, indbygget mikrofon og usb-c port. Det er danske AIAIAI, der står bag, og du kan finde deres Kickstarter-kampagne her.

Singaporeanske Nuvi nåede på otte dage 355 procent af deres funding, og der er over to uger igen af deres kampagne. Nuvi er en smart sovemaske, der forbedrer din søvnkvalitet, mindsker jetlag og hjælper dig til at blive mere kreativ. Det er en del at love, men søvn gør underværker, især hvis man lever af sine idéer.

Efterhånden har man et hav af forskellige kabler til alle sine tablets, telefoner, opladere, computere og what not. I San Francisco er Pösh blevet trætte af det. De har udviklet et kabel med udskiftelige hoveder, UNO’s, som kan oplade både Apple og Android-devices. Det er ikke første gang, at Pösh er på Indigogo, da de har haft en succesfuld kampagne forud for UNO, så måske er der her noget om snakken.

Og lige på falderebet, hvis du nu ikke har noget at tage dig til resten af dagen, så prøv lige det her fede spil bygget på kunstig intelligens! Det hedder Quick, Draw! Du tegner – altså på 20 sekunder – og et neuralt netværk gætter, hvad det er, du har tegnet.

Det var alt for nu.
Ha’ en dejlig søndag.

Læs også: Tech-Posten: KUBO Robots tog kegler ved Web Summit

Skriv et svar