Casper Bloms Iværksættertur starter i dag

Innovation og iværksætteri – nogle af vores tids største buzzwords. Alle snakker om det, og at vi skal fokusere meget mere på det i Danmark. En person, der aktivt prøver at sætte mere fokus på iværksætteri her i landet, er Casper Blom.

En af de helt store tiltag, han har lavet indtil videre, er Iværksætterturen, som han havde stor succes med sidste år og gentager igen i år.

Opfordret af Asger Aamund
Efter Casper havde vundet Ivækstprisen ”Årets Unge Håb” 2012, blev han mødt af dette budskab fra Asger Aamund:

”Casper, nu er du et forbillede for mange unge mennesker, så er det vigtigt, at du gør noget, som de husker.” tweet

”Min første tanke var, at jeg bestemt ikke var et forbillede – det lød alt for højtideligt. Men så tænkte jeg lidt over det og noget af det, jeg brændte for, var at få mere iværksætteri på skoleskemaet,” fortæller Casper. tweet

Året efter i 2013 blev Iværksætterturen en realitet.

Iværksætterturen
Iværksætterturen går i alt sin enkelthed, ud på at inspirere og fortælle de danske unge, at man hverken behøver at være millionær eller have en lang uddannelse for at kaste sig ud i en karriere som iværksætter.

”Der er mange unge som går med drømmen om at starte selvstændigt op, men som har en hel masse fordomme omkring det. De tror det kræver en million kroner, eller en længere uddanelse (ironisk nok) for at starte op. Det er jeg et levende eksempel på at det ikke gør, og det vil jeg gerne fortælle dem,” udtaler Casper. tweet

Skærmbillede 2014-03-24 kl. 10.14.34 Casper Blom og Mads Lund fra Drinkster.dk – Iværksætterturen 2013

Udfordringer på vejen
Som sagt er der begyndt at komme mere og mere fokus på iværksætteri herhjemme. Vi ved godt, at iværksætteri er en af de ting, der vil sikre fortsat velstand i DK. Dog har Casper alligevel oplevet udfordringer med at nå ud til de unge mennesker, der skal inspireres.

”I forhold til skolerne er det altid noget af et puslespil at få det til at gå op. Jeg fik heldigvis hjælp af min søde kæreste som har koordineret hele turen med alle skolerne. Men det krævede alligevel, at hun snakkede med knap 80 skoler, for at få de 30 skoler i kalenderen,” forklarer Casper. tweet

Udgiver selvbiografi
Den 1. Maj udgiver Casper sin første bog. Bogen omhandler, hvordan han gik fra at bruge 300 kr. på brugte golfbolde, til at have en forretning med en omsætning på 20 mio. 10 år efter. Bogen er som skabt til dig, der har en iværksætter i maven, men lige mangler det sidste spark til at komme ud over kanten. Budskabet i bogen er helt enkelt og krystalklart: ”Just fucking do it”.

Her på trendsonline glæder vi os til at følge iværksætterturen og læse den kommende bog.

Følg med i om iværksætterturen, kommer forbi din skole – her.

Top