Arkiver

EventsIværksætterlivSlush

Startups er klar til Slush: Samles fra hele verden om samme sag

Slush

Noget mange iværksættere ser frem til er den årlige Slush. En startup event, der trækker over 15.000 folk til Helsinki i november trods minusgrader og mørke. Selvfølgelig er også mange danske startups tilmeldt. Vi har talt med nogle af dem.

For mange er dette års Slush deres første oplevelse med den verdenskendte konference. Danske Bundl skal med, fordi den internationale opmærksomhed er en del af næste skridt for startuppet. LevelUp har valgt at tage til Slush for at lede efter Seed-funding og investorer – og høre Chris Saccas oplæg.

Slush

Philip Femø, CEO og medstifter af Bundl

Bundl er en platform for virksomheder inden for tekstil-, møbel- og brugskunst. Philip Femø fra Københavns Universitet har været med til at stifte platformen, og han er nu klar til at udbrede Bundl til Slush.

Læs også: Student-startups rejser mod Seoul på innovationsrejse 

Hvorfor deltager I på Slush i år?
“Vi har aldrig deltaget i Slush før, men kun hørt godt om det. I år har Bundl besluttet sig for at deltage, fordi vi er på et stadie, hvor opmærksomhed fra internationale stakeholders er vigtig for os. Vi mener, at det er vigtigt at holde sig relativt opdateret om, hvad der sker på den internationale startupscene.”

“Når man kommer fra et lille land som Danmark, er det begrænset, hvad man hører om. Et event som Slush er en god mulighed for at skabe opmærksomhed om sit eget startup, men også et godt sted at identificere, hvordan man muligvis kan gøre sig konkurrencedygtig på den internationale scene.”

Hvad ser I frem til?
“Vi tror, at det bliver rigtig spændende at opleve Yellow Stage, hvor startups fra verden over er med i en pitching-konkurrence. Blandt publikum vil der være investorer og andre interessenter.”

Hvad vil I ikke gå glip af?
“Hvad, vi ikke vil gå glip af, er blandt andet talere som stifteren af Spotify, Indiegogo og 500 Startups helt egen Dave McClure. Vi har arbejdet fra 500 Startups’ kontor i San Francisco i et par dage og er meget betagede af den måde, som de driver en inkubator på.”

“Det er også spændende at opleve så broget en gruppe deltagere. Vi er alle kommet af interesse, men vi har også alle forskellige baggrunde, og dét er, hvad der muligvis gør Slush så interessant. 15.000 mennesker der kommer fra forskellige verdener, mødes og har aktivt søgt til Helsinki med formålet.”

levelup

Miklós Emődy, CEO og medstifter af LevelUp

Hvis du skulle pitche din idé på Slush, hvordan ville du så forklare LevelUP?

“I dag optager flere og flere fodboldhold deres kampe på kamera, men de ender blot ud med lange optagelser, som er besværlige at redigere og gennemse. LevelUp hjælper holdene med at få øjeblikkelige highlights fra deres kampe. Vi har udviklet en tablet-applikation, som hjælper trænerne og assistenterne med at tagge de vigtige øjeblikke i kampen og senere kunne gennemse disse på tabletten. Vi har også integreret vores app med en trådløs knap, så tagging bliver så let som et klik,” forklarer Miklós Emődy på engelsk.

Hvorfor tager I af sted til Slush?
“Vores hovedfokus lige nu er at få skrevet flere fodboldklubber op til at bruge vores produkt. Vi er også begyndt at lede efter en investor, som kan finansiere vores seed-runde. Vi tager til Slush for at mødes med en masse forskellige mennesker og forhåbentlig kan nogle af dem hjælpe os mod vores mål.”

Hvad regner I med at kunne tage med jer derfra?
“En ting, vi har lært ved at tage til konferencer og deltage i startup-programmer, vi er lige kommer hjem fra Silicon Valley for eksempel, er, at man kan aldrig forudsige, hvad der sker. Der er altid møder, netværk og muligheder, som du ikke engang havde regnet med, da du besluttede dig for at tage med. Så det er godt at være forberedt og have en plan, men der skal være masser af plads til spontanitet.”

Hvad må I bare ikke gå glip af?
“Jeg skal klart høre Chis Saccas oplæg. Jeg kender ham blandt andet fra Shark Tank, og han er en af de skarpeste investorer, der findes. Derudover følger jeg Dave McClue, da vi planlægger at søge ind i en accelerator og 500 Startups er en af de bedste af sin slags.”

“Til sidst ser jeg frem til at høre inspirerende stifter-anekdoter, som er mine personlige favoritter, og få et indblik i fremtidens teknologi. Når man tager til den her type konferencer, er det altid som at rejse en lille smule frem i tiden.”

Skriv et svar