Autobutler netop har fået Konkurrencerådets ord for, at det var ulovligt, da Danmarks største brancheorganisation for autoreparatører, CAD, opfordrede sine medlemmer til at boykotte værkstedsportalen.
I 2012 indklagede Autobutler Centralforeningen for Autoreparatører i Danmark, CAD, for ulovligt at opfordre sine medlemmer til at boykotte virksomheden. Der er netop faldet en afgørelse i sagen.
”Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, når en stor brancheorganisation som CAD opfordrer til at boykotte Autobutler. Portalen bidrager til at øge konkurrencen blandt autoværksteder i Danmark, fordi den skaber gennemsigtighed, og medvirker til at øge prispresset på værkstederne til gavn for dem, der skal have repareret deres bil.”, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, og fortsætter:
”Konkurrencerådets afgørelse kommer både forbrugerne og de mest effektive autoværksteder til gode. Ved at bruge portalen får de effektive værksteder bedre mulighed for at hverve nye kunder, og forbrugerne vil spare penge på deres værkstedsregning.”
Autobutler udtaler:
“Vi er selvfølgelig glade for, at vi nu har fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ord for, at dét arbejde vi laver, er til glæde og gavn for både værksteder og bilejere, og at en onlineportal som Autobutler er med til at skabe gennemsigtighed på markedet.”
Autobutler er bl.a. baseret på en tro på, at internettet – også på autoreparationsområdet – er fremtiden, da forbrugerne i dag ønsker, at det skal være nemt, hurtigt og gennemskueligt at købe et produkt eller en serviceydelse, og dét er, hvad Autobutler kan tilbyde.
Læs afgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Konkurrencestyrelsens afgørelse er endnu et eksempel på, hvordan de digitale virksomheder begynder at blive reflekteret i den danske lovgivning. Autobutler baner hermed den juridiske vej for lignende startups, så de ikke skal stå i en lignende situation. Det er digitalisering som en integreret del af det danske samfund.
Trendsonline ønsker stort tillykke med afgørelsen og klapper Autobutler på skulderen for, at de tog kampen.
Se Trendsonline artiklerne om Autobutler herunder:
Autobutler.dk – Startupbootcamp skabte det rigtige fundament (Oktober 2011)
Autobutler får investering fra bilscenen i Danmark (Maj 2012)
Breaking news: Autobutler får 30 millioner i investering (August 2013)
Autobutler indtager Storbritannien (Februar 2014)
1 kommentar