Danish Tech Challenge holdt åbent hus i det nye legehus i Lyngby, DTU Skylab. 15 iværksættervirksomheder præsenterede deres nye (sexede) hardware projekter – og de holdt sig under 1 minut! Af Pia Ella Elmegård.
Efter en introduktion af Scion DTU direktør, Steen Donner, og en stolt sponsortale fra Industriens Fond af Ole Østrup, introducerede Danish Tech Challenge projektlederen Jakob Svagin hver af de deltagende virksomheder.
ScionDTU’s accelerator-program for hardware startups – med kontorfaciliteter og investor-hjælp.
Hardware ideer med byggeklodser og niche-problemer
Mono som netop lancerede deres kampagne på Kickstarter i sidste uge, har skabt nogle byggeklodser, så man kan komme hurtigt i gang og bygge sit eget. Teamet har lavet en lille programmérbar device, der indeholder touchskærm, batteri, sensorer og forbindelse til WiFi og BlueTooth. Udover den fysiske device, så har de også lavet en online platform, Monokiosk, hvor brugerne kan hente og dele projekter.
Der ligger allerede applikationer, Monotasks, der kan gøre Mono til hhv. en vejrstation, fjernbetjenning, vækkeur og kalender.
Læs også: Mono fra DTC lancerer på Kickstarter
Novipel er en særligt udviklet bækkenbundstræner til de 12 pct. af voksne kvinder, der lider af problemer med at holde på vandet.
“Du skal tisse, og idet du rejser dig op for at gå på toilettet, så tisser du i bukserne.”
Sådan startede Alexander Hennings fra Novipel, der var endnu et startup, der løser et problem, som de færreste var klar over fandtes i den udstrækning.
Nordic Power Converters har udviklet en teknologi til strømforsyninger i halv størrelse og vægt, og med 2-5 gange så lang livstid. Den nye og patenterede strømforsynings-teknologi, øger LED pærens holdbarhed dramatisk og reducerer væsentligt størrelse og pris uden at gå på kompromis med effektiviteten.
SECUYOU blev introduceret af opfinderen af denne trådløse lås til terassedøre og vinduer. De fleste husejere kender situationen, hvor man har forladt sit hjem, og tanken pludseligt slår: “Fik jeg nu låst min terassedør?” Og det er faktisk ret vigtigt. 75 pct. af alle inbrud sker nemlig gennem vinduer og terassedøre.
Derfor har teamet udviklet en trådløs lås, så man, længe leve dovenskaben – “ikke skal rende gennem huset og låse.” Men låsen fungerer også som en alarm. Hvis en tyv forsøger at bryde ind, så modtager man en alarm gennem SECUYOU systemet.
Og så er der Future Electric, der har udviklet en ny måde at producere motorcykler på. En opstartsvirksomhed der i dén grad er hardware, og som i den grad stjæler opmærksomheden, når de forskellige teams præsenterer deres produkter i DTU Skylabs åbne rum.
Over de næste 3 år skal udviklingen af det, der skal blive verdens hurtigste elektriske motorcykel i gang. Målet er, at denne skal kunne accelerere fra 0-100 km/t på 2,5 sekund og have en topfart på 355 km/t, hvilket samtidigt vil gøre den til verdens hurtigste motorcykel.
Accelerator-virksomheder der vil redde liv
Hele fire pitches havde vidtravende ambitioner om at gøre en forskel i verden. Dét kan vi lide.
Cortrium er en hardware iværksættervirksomhed inden for medicinalindustrien, hvis produkt, C3, er et måleinstrument, man sætter fast på brystet til måling og overvågning af 5 vitale parametre, såsom puls og respirationsfrekvens, via en smartphone app.
Jacob Eric Nielsen præsenterede deres apparat, som de har en målsætning om, at alle patienter i hele verden skal bære. Idéen er rettet mod lægerne, da apparatet, som det eneste i verden, formår at samle alle data i ét device.
Læs også: Tysk health care gigant udvælger danske Cortrium til vækstprogram
Eupry arbejder med et problem, som de færreste nok kender til; opbevaring af vacciner. Opbevaringen bliver ofte problematisk, da vacciner er meget afhængige af den rigtige temperatur. Teamet bag Eupry har udviklet et monitoreringsværktøj, der holder øje med, om vaccinerne bliver opbevaret på korrekt vis for at undgå det massive spild, som foregår nu.
De har haft en test kørende i Nigeria og haft succes, og nu søger de hjælp til at skalere op. Hvis du kender noget til emnet, så skriv til jmg@eupry.com.
Derudover så pitchede Fauna også, der består af et team af to phd’er og en MBA, og hvis fokus er forskere. herunder specifikt dem der forsker i insektangreb og -sygdomme. Noget der er et stort problem på globalt niveau.
SunTube blev præsenteret af Peter, som industrialisering af opsætning, konstruktion og installation af solenergi. Lige nu fungerer det manuelt, og teamet bag SunTube vil gøre arbejdet maskinelt. Automatisering er nøglen til at få solenergi til at blive konkurrencedygtigt.
Forbedre menneskers vilkår
OCT Light blev præsenteret af Brian Øland, der med teamet bag OCT Light har udviklet en laser teknologi der muliggør 3d billeder af øjet. Vi render åbenbart rundt med øjensygdomme uden at vide det. På sigt kan man også bruge teknologien til at scanne blodårer, blæren mv. Lige nu søger teamet den førte runde kapital til udvikling af 3D billeder af det indre af kroppen.
Rokoko har opfundet konceptet ANIMOTION. Animotion tager det bedste fra film, teater og computerspil og kombinerer det med eventyrlige fortællinger i en samlet oplevelse, hvor publikum får mulighed for at interagere og snakke med animerede karakterer.
I starten af 2014 opfandt Rokoko deres eget motion capture-system. Et system der kan produceres for under en tiendedel af, hvad lignende systemer koster.
Teamet har udviklet et mobilt og brugervenligt system, og døbt deres teknologi Animotion. I dag er deres kunder både inden for underholdning, som Tivoli og Egmont, men animotion kan også gøre en positiv forskel for børn der lider af autisme. Sammen med Syddansk Universitet udvikler de fremtidens redskab til autister. Rokokos teknologi er i færd med at blive testet og markedsmodnet, så det kan bruges til meget andet ogå.
SBT Aqua er real time og automatisk analyse af bakterier i vand. I dag er det en proces, der overraskende nok tager tre dage, hvilket betyder, at vi drikker vand, som forsyningsnettet faktisk ikke ved, om er rent – altså kun med tre dages forsinkelse.
Texomedical har udviklet et særligt elektrisk stimulerende plaster, som de kalder TexoPatch, og som skal hjælpe til en hurtigere healing proces.
Sidst, har osptartsvirksomheden Audientes skabt et høreapparat med en indbygget høretest. Færre end 3 pct. med høreproblemer har et høreapparat, fordi det er dyrt, og der findes ikke tilskudsordninger. Høreapparatet som Audientes har bygget, har en indbygget høretest – og de har lavet apparatet til 20 pct. af den almindelig markedspris på traditionelle høreapparater.
Præmien på 500.000 danske kroner
Iværksættervirksomhederne er desuden i spil til at vinde hovedpræmien på 500.000 kr.
Programmet varer til jul og herefter vælger en ekstern jury de endelige finalister. Den 22. januar kåres vinderen af juryen.
3 kommentarer